Hele 31 hold er til start på Great Northern når det fra i morgen tidlig (onsdag red.) går løs med den anden udgave af Destination Fyn Pro-Am finale.

Kvalifikationen spilles som 3-mandshold hvor de to bedste stableford scores på hvert hul er tællende til holdets resultat. som efter onsdagens runde afgør hvilke 18 hold der klar “cuttet” og kvalificerer sig til torsdagens finale. I finalen får de 18 hold selskab af de 18 proer, der gennem sæsonens Pro-Am’s har lavet flest birdies. Præmiesummen for de Professionelle er 75.000 kr. med 25.000 kr. til vinderen.

Du kan se startlisten via dette link https://danish.golf/pro-am-livescoring/#/competition/2623148/teetimes og herunder kan du læse mere om matchkonditionerne.

Matchkonditioner

  • Kvalifikation onsdag:
    • Turneringen afvikles over 18 huller som stableford holdspil (3 amatører). 
    • De 2 bedste scores på hvert hul er tællende
    • De 18 bedste hold onsdagens kval går videre til torsdagens Pro-Am finale hvor holdene får selskab af en professionel
    • Proerne fordeles således at det bedste hold i kvalifikationen vælger først osv.
  • Pro-Am finale torsdag:
    • Her spiller de 18 bedste hold fra kvalifikationen sammen en professionel. Pro-Am afvikles over 18 huller som holdspil (3 amatører + 1 Pro)
    • Amatørerne kæmper om et stort præmiebord, mens de professionelle sideløbende kæmper om 75.000 kroner i præmiesum.
    • Matchformatet er Tour Scramble Stableford:
    • Alle spillere driver ud, hvorefter man vælger det bedste drive blandt de tre amatører, hvorfra alle slår deres andetslag
    • Alle spillere spiller herefter hullet færdig med deres egen bold.
    • Proen spiller altid sin egen bold, og man kan ikke vælge Proens drive
    • Matchen spilles som stableford hvor de tre bedste scores på hvert hul er tællende.
    • Der spilles i 3/4 handicap og max 28 tildelte slag.
    • Der vil være præmier til de 6 bedste hold.
    • Holdet med flest point vinder. I tilfælde af lige scores er det holdet med laveste samlede handicap der vinder.
    • Lokale regler udleveres på matchdagen