Oliver Lindell vinder Kitchen Joy Championship by Visit Tønder - her overrækkes checken af Borgmester i Tønder Kommune, Laurids Rudebeck.

Oliver Lindell vinder Kitchen Joy Championship by Visit Tønder – her overrækkes checken af borgmester i Tønder Kommune, Laurids Rudebeck.

Finske Oliver Lindell vandt fredag Kitchen Joy Championship by Visit Tønder på Brundtland Golfcenter i 16 under par. To slag efter den blot 17-årige finske skoledreng fik Nicolaj Norman Hansen karrierens bedste ECCO Tour resultat, da han suppede andenpladsen.

Peter Vejgaard og Christian Aronsen delte tredjepladsen i 13 under par, mens den lokale favorit, Kasper Sørensen, til stor tilfredsstillelse for de mange fremmødte tilskuere snuppede sjettepladsen samt en bonuspræmie i 11 under par.

Rasmus Hjelm, der førte Kitchen Joy Championship inden finaledagen havde en off-day på kontoret, og med en runde i tre over par, faldt han helt tilbage til ottendepladsen i 10 under par.

Finsk Komet fik første ECCO Tour sejr – mandag starter skolen igen
Sejrsherren Oliver Lindell var godt tilfreds efter runden, men indrømmede, at han var en smule nervøs, da han lavede bogey på 17. hul. 

– Jeg var faktisk ikke nervøs hele dagen derude, men da jeg lavede bogey på 17. hul, kunne jeg godt mærke pulsen, fortalte 17-årige Lindell, inden turen går tilbage til Finland, hvor skolen igen skal passes fra mandag morgen.

Nicolaj Norman blev en flot nummer to
Nicolaj Norman Hansen førte længe Kitchen Joy Championship by Visit Tønder sammen med Oliver Lindell i både 14 og 15 under par, men en ærgerlig dobbeltbogey på 16. hul spolerede vinderchancerne for Ikast-spilleren.

– Jeg er selvfølgelig træt af, at jeg ikke vandt, men samtidig er jeg super tilfreds med spillet og med at slutte som nummer to. Jeg ville gerne have vundet, men en andenplads er svær at være rigtigt skuffet over. Også selvom min dobbeltbogey på 16. hul var super ærgerlig, fortæller Nicolaj Norman Hansen, der gjorde hvad han kunne for ikke at lade sig rive med på dagens runde, og bare holdt snuden i sporet.

– Jeg fokuserede udelukkende på mit eget spil derude. Da jeg var i 15 under par tænkte jeg, at det nok ikke var langt fra spidsen, men jeg vurderede, at mine bedste vinderchancer var, hvis jeg holdt snuden i sporet og ikke forholdt mig til stillingen, forklarede Norman.

Kasper Sørensen er på 6. pladsen inden fredagens finalerunde ved Kitchen Joy Championship by Visit Tønder.

Fantastisk 6. plads til Kasper Sørensen ved Kitchen Joy Championship by Visit Tønder 2016 på Brundtland Golfcenter.

Publikumsmagnet blev nr. 6 og vandt ekstrapræmie
Der var masser af opbakning på lægterne til den lokale yndling Kasper Sørensen på dagens runde, og de mange fremmødte fik da også både sol og god golf at glæde sig over. Kasper Sørensen noterede sig en finalerunde i to under par, og med en samlet score i 11 under par sluttede Kasper Sørensen på en fremragende sjetteplads.

Foruden en check på knap 12.000 kroner kan Kasper Sørensen glæde sig over, at han via sit flotte resultat nu er inde i næste uges turnering, Kellers Park Masters – Presented by Vejle Kommune i et lille og eksklusivt felt på blot 78 spillere. En ikke uvæsentlig bonus for den lokale favorit, der gennem de sidste tre dage har henrykt de mange tilskuere på Brundtland Golfcenter.

Du finder resultatet af Kitchen Joy Championship by Visit Tønder her.

Du finder stillingen på GolfBox Nordic Golf League Ranking her.

Du kunne gennem fredagens runde følge med LIVE via ECCO Tourens LIVE Stream fra banen, og gik du glip af det, så kan du finde en stor del af videoerne på ECCO Tourens videosite her.

Se Kasper Sørensen slutte flot af ved Kitchen Joy Championship by Visit Tønder nedenfor, og se desuden præmieoverrækkelsen med ECCO direktør, Dieter Kasprzak og Borgmester Laurids Rudebeck.

 

 

Comments are closed.