Værelseskammeraterne Benjamin Poke (tv.) og Martin Ovesen lavede begge hole in one på førstedagen af Mediter Real Estate Masters.

Værelseskammeraterne Benjamin Poke (tv.) og Martin Ovesen lavede begge hole in one på førstedagen af Mediter Real Estate Masters.

Søndag startede ECCO Tour Winter Series 2016 på PGA Catalunya Resort, og det var fuld fart på fra starten for to af Danmarks største ECCO Tour profiler. Både Martin Ovesen og Benjamin Poke diskede nemlig op med golfens ultimative bedrift, en hole in one.

Martin Ovesen skulle kun bruge et enkelt slag på det 121 meter lange hul 16 på Tour Course, inden hans Pitching Wedge fandt bunden af koppen. Og på nogenlunde samme tid på Stadium Course – den anden af de to baner på PGA Catalunya Resort – slog Benjamin Poke sit 6 jern direkte i koppen fra 157 meter. Imponerende af de to unge danskere.

Martin Ovesen er efter førstedagen placeret som nummer fem ved Mediter Real Estate Masters i tre under par, mens Benjamin Poke måtte “nøjes” med en runde i en over par og en placering som nummer 41 efter en skidt afslutning på runden. Turneringen føres af Daniel Løkke og Björn Hellgren efter førstedagen.

Verdens heldigste hotelværelse?
Martin Ovesen og Benjamin Poke deler dobbeltværelse på spillerhotellet under ECCO Tour Winter Series, og der må forventes en rigtig god stemning på værelse 407 i aften.

Du finder stillingen efter første runde af Mediter Real Estate Masters her.

Tagged with:
 

Comments are closed.