Med 312 spillere i feltet, har alle mulighed for at spille med ved Jyske Bank PGA Championship Presented by Ejner Hessel i Silkeborg Ry Golfklub.

Med 312 spillere i feltet, har alle mulighed for at spille med ved Jyske Bank PGA Championship Presented by Ejner Hessel i Silkeborg Ry Golfklub.

Som elitespiller har du nu mulighed for at komme til ”åbent hus” på den professionelle golf tour, ECCO Tour.

Når Jyske Bank PGA Championship Presented by Ejner Hessel løber af stablen fra 28. maj på Silkeborg Ry Golfklub, er der ekstra pladser i feltet. Således kan alle elitespillere få lov at prøve kræfter med hele den skandinaviske golfelite på et af Danmarks bedste golfanlæg.

Feltet er ved turneringen maksimeret til 312 spillere, hvilket betyder, at de 312 første tilmeldte spillere får adgang til turneringen. Også selvom man i forvejen ikke har nogen kategori.

Derfor skal du spille Jyske Bank PGA Championship by Ejner Hessel

  • En af årets mest pengestærke turneringer med en præmiesum på 50.000 euro eller 375.000 kroner.
  • Turneringen er den 3. sidste i Made in Denmark kvalifikation, hvor top-3 får adgang til European Tour, Made in Denmark.
  • Du har mulighed for at sikre dig en ECCO Tour kategori, så du kan komme ind i ECCO Tours i fremtiden.
  • Turneringen er en fantastisk mulighed for at prøve kræfter med de bedste i Skandinavien på en af Danmarks bedste baner.
  • Årets PGA mester skal findes
  • Udvidet cut (60 + lige og amatører ekskl.)
  • Alle har ret til at spille EN turnering på ECCO Tour uden at skulle betale medlemskab.

En ekseptionel mulighed for alle dygtige golfere
– Silkeborg Ry Golfklub har to fantastiske baner, som spillerne skal prøve kræfter med under Jyske Bank PGA Championship Presented by Ejner Hessel. Vi har plads i feltet til mere end 300 spillere, og vi håber, at vi kan bruge denne begivenhed til at øge især de danske elitespilleres interesse for ECCO Touren, forklarer direktør, Flemming Astrup.

– Samtidig er der så mange forskellige ting at spille for, og det er dejligt, at vi i samarbejde med Silkeborg Ry Golfklub har fundet et format, så vi kan give alle chancen for at deltage i den her turnering, slutter Astrup.

Er du interesseret i at deltage, så skal du som altid tilmelde dig på www.eccotour.org. Du finder siden for tilmelding her.

Ønsker du mere information om turneringen, eller har du spørgsmål, så kan du kontakte Malene Rossen på mr@golfpromote.dk eller på tlf. +45 2536 2123.

Vi ses i Silkeborg Ry Golfklub til årets største golffest.

 

Comments are closed.