Mads Søgaard og Jacob Glennemo løb med hæderen ved ECCO Tour Awards 2014. Vil du være med til at sende næste kuld af talenter afsted til Challenge Touren?

Mads Søgaard og Jacob Glennemo løb med hæderen ved ECCO Tour Awards 2014. Vil du være med til at sende næste kuld af talenter afsted til Challenge Touren?

Igen i 2015 afsluttes den danske ECCO Tour med den stortopslåede finale, Race to Himmerland på Himmerland Golf & Spa Resort.

Turneringen er en fantastisk mulighed for sponsorer og amatører til at komme helt tæt på ECCO Tour stjernerne, men også en fantastisk mulighed for at prøve kræfter med Europa Tour banen, BACKTEE Course.

Race to Himmerland er efterhånden blevet en institution i dansk golf. ECCO Tour finalen afvikles igen i år på Europa Tour anlægget i Himmerland, hvor sponsorer og spillere igen kan glæde sig til et fantastisk arrangement både på og udenfor Europa Tour banen. Se hvad Race to Himmerland indeholder nederst i artiklen.

ECCO Tour julekalender
Hver dag frem mod juleaften, kan du læse spændende nyt omkring 2015-sæsonen, mens du ligeledes hver dag kan vinde præmier på ECCO Tourens Facebook-side. Se alle tidligere vindere her.

En helt unik golfoplevelse
For de professionelle er ECCO Tour finalen, Race to Himmerland, årets næstsidste event på Nordic Golf League, men for ECCO Tour netværket, så er Race to Himmerland årets helt store finale og højdepunkt.

– Race to Himmerland blev slået stort op fra start, men jeg synes faktisk stadig, at vi formår at gøre det endnu bedre hvert år, fortæller ECCO Tour ejer, Flemming Astrup, der i 2014 overrumplede de ca. 75 sponsorer med en intimkoncert med Michael Learns To Rock, som opfølger til Shu-Bi-Dua i 2013.

Michael Learns to Rock underholdte sponsorer og spillere ved Race to Himmerland i 2014

Michael Learns to Rock underholdte sponsorer og spillere ved Race to Himmerland i 2014

Det er blot de 72 bedste spillere på Nordic Golf League, der stiller til start ved Race to Himmerland. Hver spiller danner par med en sponsor eller amatør og sammen deltager de i en sideløbende bestball turnering, som vi kender fra Alfred Dunhill Links Championship i Skotland. 

– Det giver vores sponsorer en helt unik oplevelse at komme så tæt på spillerne, og opleve, hvordan de gebærder sig og angriber en stor professionel turnering. Samtidig spiser og hygger man også lidt med spillerne om aftenen ved ECCO Tour awards og til den generelle underholdning og spisning, så mange af vores sponsorer vil have oplevet at knytte nogle ret tætte bånd med vores professionelle spillere under præcis denne turnering, forklarer Flemming Astrup.

Nerver på hos amatører og sponsorer
Og at Race to Himmerland er en fantastisk oplevelse for især sponsorerne, bliver bekræftet af de to spillere, der sidste år – side om side med deres professionelle – kæmpede i førerbolden ved Race to Himmerland.

– Jeg er nok mere nervøs end Christian (red. Christian Gløët) i dag, fortalte Thomas Prüsse-Olsen fra Nybolig i Korsør forud for finalerunden ved Race to Himmerland 2014.

– Christian spiller helt fantastisk, og jeg er faktisk mest nervøs på hans vegne. Holdet er sekundært i dag, og selvom vi amatører selvfølgelig også skal spille god golf, så ved vi godt, at det er i dag, det for alvor gælder for Christian (red. Christian Gløët) og Jacob (red. Jacob Glennemo), uddyber Thomas Prüsse-Olsen.

Også førerboldens anden amatørspiller, Poul Christensen fra EA Værktøj, var imponeret over sin makker og over arrangementet i sin helhed.

– Det har været fantastisk. Vejret har været godt, og banerne er fantastiske. Derudover har jeg spillet med Jacob Glennemo, som foruden at være en fantastisk golfspiller også er en fantastisk fyr. Så alt i alt må jeg bare sige, at det er et fantastisk arrangement, fortæller Poul Christensen, EA Værktøj.

– Det er en perfekt blanding af golf og underholdning, og så er det en god mulighed for vi sponsorer til at netværke lidt på tværs af virksomhederne, slutter amatøren.

Også noget særligt for de professionelle
Og det er ikke kun for amatørspillerne, at Race to Himmerland er noget ganske særligt på ECCO Tour kalenderen.

– Det bliver lidt mere afslappet det hele heroppe. Vi vil naturligvis gerne spille så godt som muligt, men stemningen er lidt anderledes, og det er faktisk lidt som at være ude at spille med et familiemedlem, siger Christian Gløët, der fra 2015 skal prøve kræfter med European Challenge Tour efter sin oprykning fra ECCO Touren.

Race to Himmerland afvikles i 2015 fra 1. – 3. oktober og har en præmiesum på 375.000 kroner til de professionelle. For sponsorerne er der også et stort præmiebord på højkant, og du kan læse meget mere om Race to Himmerland her.

Event indhold:

  • 3 runder Pro-Am… hvis man klarer cuttet.
  • 3 x morgenmad.
  • 3 x frokost der serveres i telte på banen under runderne.
  • 3 x dinner
  • Masser af top underholdning
  • Præmier for en samlet værdi af min kr. 100.000,- til amatørerne

Priser (alle priser er excl. moms):

  • Pris pr. hold er 6.000 kr.
  • Pris pr. flight (2 hold) er 10.000 kr.

Konkurrence:

Hver dag frem til juleaften kan du vinde præmier ved at deltage i en konkurrence på ECCO Tourens Facebook side. Du finder altid informationer om den nyeste konkurrence øverst på Facebooksiden. Deltag her.

Se alle tidligere vindere her

Race to Himmerland 2014 Highlights 

 

 

Comments are closed.