Den norske amatør, Kenneth Svanum, hev søndag middag sejren hjem i Mørk Masters på ECCO Touren. Dermed henviste han Johan Carlsson og Lucas Bjerregaard til anden- og tredjepladsen. Se interview med vinderen.

Med en flot finalerunde i 66 slag kørte Kenneth Svanum fra hele ECCO Touren og Nordic Golf Leagues elite. Svanum sluttede i samlet 15-under-par, og det var nok til at sikre ham sejren med to slag til Johan Carlsson. Svanums sejr blev grundlagt af fem birdies på seks huller midtvejs på runden, og på trods af sin amatørstatus kom sejren aldrig efterfølgende i fare, da Svanum virkede meget solid.

Det var ventet, at der søndag ville komme et angreb fra mange af ECCO Tourens største navne, og angrebet kom ikke overraskende fra Lucas Bjerregaard. En eagle på 10. hul sendte Bjerregaard frem på en delt førsteplads, men en efterfølgende dobbelt-bogey på det lange par-3 hul 11. fik angrebet til at stilne af. Tredjepladsen betyder dog, at Lucas Bjerregaard cementerer sin føring på Nordic Golf League Ranking og ECCO Tour Backtee Race to Himmerland.

Du kan finde hele slutstillingen her.

Tagged with:
 

Comments are closed.