Jeff Winther (tv.) besejrede i 2012 Lucas Bjerregaard (th.) på Rømø Golf, og nu er Winther igen med fremme. Denne gang ved Bravo Tours Open Presented by Visit Tønder 2015.

Jeff Winther (tv.) besejrede i 2012 Lucas Bjerregaard (th.) på Rømø Golf, og nu er Winther igen med fremme. Denne gang ved Bravo Tours Open Presented by Visit Tønder 2015.

Challenge Tour spilleren Jeff Winther fik en flot start på Bravo Tours Open by Visit Tønder. En runde i en over par placerer Winther som nummer otte på Enjoy Resorts, Rømø.

– Det var fint i dag. Jeg har ikke spillet så meget turneringsgolf de sidste måneder, men jeg føler faktisk, at formen allerede er rigtig god. Og jeg glæder mig til en god og lang sæson, siger Jeff Winther, der håber på en masse Challenge Tour starter i 2015.

– Min kategori betyder, at jeg ikke helt ved hvor meget Challenge Tour, jeg kommer til at spille. Det er også derfor, jeg spiller her, for man er nødt til at være i form og helt skarp, når man får chancen på Challenge Touren, fortsætter Jeff Winther.

Det startede på Rømø
Og netop linksbanen her på Enjoy Resorts på Rømø har en særlig plads i Jeff Winthers golfhjerte. I 2012 vandt han sin første ECCO Tour sejr, da han besejrede Lucas Bjerregaard i omspil.

– Det er et dejligt sted. Banen passer mig godt, og med deres lækre ressort, er det et rigtigt hyggeligt sted at spille, siger Jeff Winther, der har taget familien med på tur i denne uge.

– Jeg blev far for ikke så længe siden, så det er dejligt at have familien med herovre. Så kan de hygge lidt, mens far går på arbejde, griner altid kække Jeff Winther afsluttende, inden han drøner videre til fitnesscentret.

Jeff Winther deler ottendepladsen med blandt andre Rasmus Hjelm og Daniel Løkke. Europa Tour spilleren, Lasse Jensen, ligger i tre over par.

I spidsen for det hele efter førstedagen er Christopher Feldborg-Nielsen i tre under par, mens Peter Vejgaard ligger nummer to, et slag efter den store svensker.

Du finder stillingen ved Bravo Tours Open by Visit Tønder her.

Comments are closed.