Skjoldenæsholm Golf Center ser frem til at udfordre eliten ved Danæg PGA Championship 2015

Skjoldenæsholm Golf Center ser frem til at udfordre eliten ved Danæg PGA Championship 2015

Første turnering i FREJA Final 4Four 2015 er Danæg PGA Championship og afvikles på Skjoldenæsholm Golf Center fra 17. – 19. september.

En præmiesum på 50.000 euro eller 375.000 kroner kombineret med placeringen i ECCO Tour kalenderen, gør besøget på Skjoldenæsholm Golf Centers Trent Jones Jr. Course ekstra spændende.

ECCO Tour julekalender
Hver dag frem mod juleaften, kan du læse spændende nyt omkring 2015-sæsonen, mens du ligeledes hver dag kan vinde præmier på ECCO Tourens Facebook-side. Se alle tidligere vindere her.

Presset sænker sig over ECCO Touren
– Danæg PGA Championship på Skjoldenæsholm Golf Center får stor betydning i toppen af ranglisterne i år. Med blot de 144 bedste på GolfBox NGL Ranking til start vil feltets niveau leve op til kvaliteten af den krævende bane, fortæller ECCO Tourens presseansvarlige, Brian Vester.

– Trent Jones Jr. Course på Skjoldenæsholm Golf Center en en svær og krævende bane, med en masse ulykker lige om hjørnet, hvis man ikke er på toppen af sit spil. Men hvis man er fokuseret og forstår at angribe banen på de rigtige tidspunkter, så tror jeg også, at mindre store navne kan blande sig i toppen, slutter Brian Vester.

Velkommen til en ny sponsor
Med Danæg PGA Championship byder ECCO Touren desuden velkommen til en ny titelsponsor.

– Vi er rigtigt glade for, at vi har fået Danæg med i folden af sponsorer. Med dem har vi en ny sponsor, som ser potentialet i de muligheder, et sponsorat på ECCO Touren giver dem. Men samtidig har vi også en ny sponsor, som vil være med til at udvikle touren og skabe endnu bedre vilkår for spillerne i fremtiden, fortæller ECCO Tour ejer, Flemming Astrup, der mener, at Danægs sponsorat giver humoristiske muligheder forud for Danæg PGA Championship 2015.

– Måske man skulle indføre, at alle spillerne må “lægge et æg” undervejs, griner Astrup, med henvisning til udtrykket, der bruges om en snydende spiller, der bevist spiller en ny bold uden straf.

– Jeg vil i hvert fald gerne love, at man ved Danæg PGA Championship pro-ams ikke bliver i trivl om, hvem der lægger navn til turneringen, afrunder Flemming Astrup, der således har et par nye initiativer i ærmet til uge 38 i 2015.

Efter Danæg PGA Championship på Skjoldenæsholm Golf Center fra 17. – 19. september går “blot” 108 spillere videre i FREJA Final 4Four. Derfor vil turneringen byde på drama flere steder i feltet.

Da ECCO Touren i 2014 lagde vejen forbi Skjoldenæsholm Golf Center til Ejner Hessel Championship by Mercedes-Benz snuppede Nicolai Kristensen på imponerende vis sejren. Der var desuden yderligere tre danskere i top-5 i turneringen. Nedenfor kan du se den dramatiske finale, hvor Nicolai Kristensen holdt tungen lige i munden.

Konkurrence:

Hver dag frem til juleaften kan du vinde præmier ved at deltage i en konkurrence på ECCO Tourens Facebook side. Du finder altid informationer om den nyeste konkurrence øverst på Facebooksiden. Deltag her.

Se alle tidligere vindere her

 Ejner Hessel Championship by Mercedes-Benz 2014

Comments are closed.