Danny Sejer læser sit putt på 18 hul på Himmerland Old Course

Danny Sejer hev efter syv omspilshuller sejren hvem i PGA’s Teacher’s turnering, der var en indlagt turnering ved Freja PGA Championship på ECCO Touren.

Der skulle hele syv ekstra huller til, før Danny Sejer satte kollegaen Jakob Borregaard ved Wilson Staff PGA Teachers Championship. Med en samlet score i to-over-par efter 36 huller var alt lige mellem de to PGA trænere, og der måtte forlænget spilletid til. I den grad endda!

Hele seks ekstra gange måtte de to konkurrenter gå side om side tilbage til teestedet i en ”Mano a Mano” dyst, hvor par viste sig at være nøglen til succes. Borregaard havde med et flot birdie-forsøg på første omspilshul nær taget stikket hjem, men da han ikke formåede at lave par på syvende omspilshul, viste det sig, at Danny Sejers stime på syv pars var nok til sejren.

Morten Hedegaard vandt som årets PGA assistent, og havde det ikke været for en snemand på banens 14. hul, så havde han måske kunne tage sig af flere af trofæerne. Hedegaard sluttede i fire-over-par og altså blot to slag efter Sejer og Borregaard.

Hans Henrik Larsen blev vinder af PGA Senior Championship efter runder i 77 og 73 slag og en samlet score i 10-over-par. Under de svære betingelser på Himmerland Old Course var det nok til at holde sine ”modne” kolleger bag sig i stillingen.

Wilson Staff PGA Teachers Championship 2012 blev afsluttet efter 36 huller. Turneringen blev afviklet sammen med Freja PGA Championship, og mens mange af PGA trænerne nu drager hjem, så er mange af dem klar til finalerunden fredag, hvor Freja PGA Championship afsluttes.

Du kan på eccotour.org følge afslutningen direkte på Web-TV fra kl. 13.00. Er du i tvivl, om du kan huske det, så kan du på selvsamme hjemmeside tilmelde dig ECCO Tourens SMS service, så du modtager direkte besked, når der sendes LIVE. Du kan desuden følge udsendelsen direkte på din Smart Phone, via vores SMS service.

Tagged with:
 

Comments are closed.