Steen Tinning ved Bravo Tours Open i 2014 på Nivå Golf. Steen Tinning var også med på Rømø i 2014, og det skal blive spændende at se, om han igen i 2015 vil give de unge stjerner kamp til stregen.

Steen Tinning ved Bravo Tours Open i 2014 på Nivå Golf. Steen Tinning var også med på Rømø i 2014, og det skal blive spændende at se, om han igen i 2015 vil give de unge stjerner kamp til stregen.

Fra 29. april – 01. maj 2015 afvikles Bravo Tours Open by Visit Tønder på det lækre Enjoy Resorts på Danmarks bedste feriø, Rømø.

Her kan de 156 professionelle se frem til den sædvanlige styrkeprøve mod en af Danmarks mest barske og vindudsatte golfbaner, mens der for sponsorer og pro-am gæster bliver et glædeligt gensyn med et populært Bravo Tours koncept, der strækker sig over hele året, og som vi kalder DM i Pro-Am.

Se 2015 Pro-Am kalenderen her.

ECCO Tour julekalender
Hver dag frem mod juleaften, kan du læse spændende nyt omkring 2015-sæsonen, mens du ligeledes hver dag kan vinde præmier på ECCO Tourens Facebook-side.

ECCO Tour 2015 rammer Danmark
Efter ECCO Tour Winter Series på PGA Catalunya Resort i Spanien, er Bravo Tours Open Presented by Visit Tønder første ECCO Tour afdeling på dansk grund i 2015. Og det er langt fra første gang, Enjoy Resorts og Rømø har den fornøjelse.

– Det er os en ære, som den første danske klub og bane igen i år at byde ECCO Touren velkommen. Vi har en bane og en række øvrige faciliteter, der gør det oplagt at starte hernede hos os, fortæller direktør på Enjoy Resorts, Lars Grambo.

– Med vores spa og wellness og den helt særlige Vesterhavs-græstype, vi er begunstiget af her på Rømø, så er vi klar til at tage imod golfgæster, selvom det stadig er tidligt på foråret. Men alt det er jo irrelevant, for når ECCO Touren kommer forbi, har vi traditionelt godt vejr uddyber Grambo, der desuden glæder sig over den fine opbakning, der altid er at hente i Tønder Kommune. 

Der var sol og sommer over Enjoy Resorts på Rømø under DAT Masters by Visit Tønder i april måned.

Der var sol og sommer over Enjoy Resorts på Rømø under DAT Masters by Visit Tønder i april måned.

– Det er en fornøjelse at være med til at tiltrække denne slags begivenheder til vores område, ø og kommune. Der er altid god lokal opbakning hos kommunen, ligesom Visit Tønder og Turistforeningen også deler vores vision om for alvor at bringe Danmarks bedste ferieø på landkortet, også som golfdestination, slutter Lars Grambo.

Feltets 156 spillere kan glæde sig over en forhøjet præmiesum i turneringen, således at de nu spiller om i alt 337.500 kroner ved Bravo Tours Open Presented by Visit Tønder. Og skulle vejret vise sig fra sin barske side, så kan de glæde sig over, at massage og varme spabade er lige ved hånden.

To forsvarende mestre i 2015
Bravo Tours Open blev i 2014 afviklet på Nivå Golf, hvor Christopher Feldborg-Nielsen vandt, mens Jacob Glennemo vandt DAT Masters by Visit Tønder på Enjoy Resorts. Derfor kan du nederst i artiklen finde TV highlights fra begge turneringer.

Jacob Glennemo vandt sidste år både ECCO Tourens rangliste og Nordic Golf League, hvorfor han i 2015 vil slå sine slag på European Challenge Tour i stedet. Muligheden for et forsvar af titlen eksisterer dog stadig.

– Sejren på Rømø var rigtig vigtig for mig. Jeg fik tanket en masse selvtillid, og med en masse point til ranglisten, gav det et godt udgangspunkt i forhold til at slutte i top-5 og kvalificere mig til Challenge Touren, fortæller Glennemo til ECCO Touren.

– Banen på Rømø er rigtig fin og virkelig udfordrende, og det er i det hele taget et fantastisk resort. Det er perfekt, at man bor på anlægget, og at bowling, spa og wellness kan være med til at gøre det hele lidt hyggeligere, fortsætter Glennemo, der ikke vil afvise et gensyn med anlægget.

– Jeg håber, at jeg kan komme tilbage og forsvare min titel, men det afhænger naturligvis af Challenge Tour kalenderen, slutter Jacob Glennemo.

Bravo Tours Bestball pro-am koncept vender tilbage
Mens de professionelle kan glæde sig over den forhøjede præmiesum, så kan de mange sponsorer og deres gæster, der skal udkæmpe drabelige pro-am slag den 27. og 28. april glæde sig over, at en gammel kending vender tilbage til præmiebordet.

I samarbejde med Bravo Tours vil alle pro-am vindere året igennem kvalificere sig til Bravo Tours Bestball Championship Semi Final, som afvikles i uge 38 på Skjoldenæsholm Golf Center, hvor der vil være pladser på højkant til den årlige Bravo Tours Bestball Championship på Mallorca i oktober.

– Vi er glade for, at vi har fået konceptet med igen, og siger naturligvis tak til Bravo Tours for at gøre det muligt. Det er en rigtig fin og populær ekstra gevinst for vores pro-am deltagere, at en sejr kvalificerer dem til semifinalen, hvor de så igen spiller om en masse pladser til finalen på Mallorca, fortæller ECCO Tour ejer, Flemming Astrup.

– Bravo Tours har gennem flere år cementeret sig som en meget loyal sponsor på ECCO Touren, og jeg ved, jeg også taler for mange af de øvrige sponsorer, når jeg siger tak til Bravo Tours for at muliggøre en fantastisk tur til Mallorca igen i 2015, slutter Astrup.

Vil du med til Mallorca?
Skulle du have interesse i at tilmelde dig Bravo Tours Bestball Championship på Mallorca i oktober, så kan du enten tilmelde dig eller forsøge at spille dig til en plads via en pro-am i Danmark. Du kan nu finde hele 2015 pro-am kalenderen her.

Ønsker du at blive en del af ECCO Touren i 2015 som enten sponsor eller spiller, så kan du kontakte:

Konkurrence:

Hver dag frem til juleaften kan du vinde præmier ved at deltage i en konkurrence på ECCO Tourens Facebook side. Du finder altid informationer om den nyeste konkurrence øverst på Facebooksiden. Deltag her.

 

 Dat Masters by Visit Tønder 2014

 

Bravo Tours Open 2014 

Comments are closed.