Christofer Blomstrand vinder Race to Himmerland 2015.

Christofer Blomstrand vandt Race to Himmerland 2015. 

23. december. Bag næstsidste låge i årets ECCO Tour julekalender kommer vi omkring årets helt store ECCO Tour finale. Husk desuden, at du nederst i artiklen fortsat kan byde på en masse produkter på NorthSide Charity Challenge auktionen.

Årets helt store ECCO Tour finale, Race to Himmerland, afvikles igen i 2016 på Himmerland Golf & Spa Resorts imponerende Europa Tour anlæg. Turneringen scorer som altid topkarakterer på både den sportslige og den sociale front.

“Finalen hører til her”
Race to Himmerland afvikles fra 6. – 8. oktober 2016, og hos Danmarks mest prominente golfressort glæder man sig over igen at være “finaleklar” på ECCO Touren.

– Jamen jeg synes jo ikke, at den turnering kan ligge andre steder end her, fortæller Thomas Nielsen, der er golfmanager i Himmerland Golf & Spa Resort.

Perfekt match 
– I Himmerland ønsker vi med alle vores faciliteter at skabe en totaloplevelse for vores gæster. Og her føler vi, at ECCO Tourens finale rammer rigtigt godt, og det vil vi gerne være en del af, uddyber Thomas Nielsen.

Tapio Pulkkanen (tv.) og Kristian Krogh Johannessen (th.) snuppede Player of the Year og Rookie of the Year 2015, da ECCO Tour Awards løb af stablen onsdag aften i Himmerland Golf og Spa Resort

Tapio Pulkkanen (tv.) og Kristian Krogh Johannessen (th.) snuppede Player of the Year og Rookie of the Year 2015, bed ECCO Tour Awards 2015.

– Race to Himmerland er en uge med sjov og spas. Om dagen spilles der golf på blandt andet den toptrimmede Europa Tour bane, Backtee Course, og om aftenen trækker folk i det pæne tøj og nyder god mad og vin. Det er præcis det, som vi i Himmerland Golf & Spa Resort gerne vil være kendt for, forklarer Thomas Nielsen, der også lægger stor vægt på spilkonceptet i Race to Himmerland.

Spilkonceptet ideelt til Himmerland Golf & Spa Resort
– Jeg er vild med konceptet. Det er lidt anderledes end det normale turneringskoncept på ECCO Touren, men jeg synes, det er helt perfekt til denne finale. Amatører og sponsorer går side om side med de professionelle, som kæmper for både penge og oprykning til Challenge Touren, og det giver en helt unik oplevelse for begge parter, slutter golfmanager Thomas Nielsen.

Den perfekte event for sponsorer
Og Race to Himmerland er bestemt en finale værdig. Både Backtee Course og Garia Course på Himmerland Golf & Spa Resort tages i brug, hvilket betyder, at hele feltet (78 professionelle og 78 amatører) er på banen på samme tid. Efter runden betyder det, at alle kan nå en drink i baren, hoppe i bad i enten deres hus eller værelser på hotellet og være klar til ECCO Tour awardshow, gallamiddag, hygge og underholdning de tre aftener, der er en del af ECCO Tour finalen, Race to Himmerland.

I 2014 underholdt Michael Learns To Rock, mens det i 2015 var Michael Hardinger Band (også kendt som Shu-bi-Dua). Tidligere har også Gnags og Lis Sørensen henrykket det eksklusive netværk.

Efter Race to Himmerland vil de 36 bedste professionelle på Nordic Golf League ranglisten være klar til finalen i Sverige ugen efter. Her udkæmpes det endelige slag om de fem oprykningspladser til Challenge Touren.

Nb! Ønsker du at høre mere om Race to Himmerland, så kan du kontakte Martin Kristensen på mk@golfpromote.dk.

 

*NorthSide Charity Challenge auktionen er åben: Se om der er noget for dig
NorthSide Charity Challenge auktionen er åben, og du kan allerede nu gøre end god handel og sikre dig en ekstra julegave, mens du støtter de hjemløse i Aarhus samt udviklingen af de professionelle golfspillere i Danmark.

Gør en god handel på auktionen nu.

Gør en god handel på auktionen nu.

Har du eller dit firma produkter, som du ønsker at tilføre auktionen, så er du meget velkommen til at kontakte Brian Vester på bv@eccotour.org. Auktionen løber helt til juni, men vi hører gerne fra dig i dag.

Gå til auktionen her.

Lige nu på auktionen:

  • Ryder Cup i simulatorgolf med Rasmus Hjelm som holdkaptajn
  • Ryder Cup i simulatorgolf med Oliver Suhr som holdkaptajn
  • Greenfee til Storådalens Golfklub
  • Eksklusiv puttelektion med Mark Haastrup (op til 6 personer)
  • Greenfee billetter til Korsør Golfklub
  • Greenfee billetter til Kokkedal Golfklub
  • VIP golfdag for 4 personer på Kellers Park Golf Club
  • Eksklusivt ECCO Tour pro-am hold (3 personer)
  • Lucas Bjerregaard golfsæt (3-9 jern)
  • Morten Ørum Madsens signerede golfsko
  • Golfophold for 2 personer på Brundtland Golfcenter inkl. ophold i suite m/udsigt og 3 retters egnsgourmet.
  • Greenfee til Green Eagle Golf Club ved Hamborg
  • Steen Tinnings Wilson Golfbag med samtlige spillerautografer fra Made in Denmark 2015
  • Se alle auktioner her.

Det anbefales desuden, at du holder øje med NorthSide Charity Challenge auktionen, da den løbende opdateres.

 

 

Comments are closed.