Kitchen Joy Championship by Visit Tønder er i gang. Følg med LIVE.

Kitchen Joy Championship by Visit Tønder er i gang. Følg med LIVE.

Kitchen Joy Championship by Visit Tønder blev onsdag morgen skudt i gang under perfekte forhold på Brundtland Golfcenter. Spillerne får masser af muligheder for at lave birdies, og der forventes et cut, der kommer til at ligge på par eller måske endda under par.

Blandt de danske favoritter til Kitchen Joy Championship by Visit Tønder er Rasmus Hjelm, Patrick Winther, Mark Haastrup, Peter Vejgaard, Steen Tinning og Martin Ovesen, og sidstnævnte glæder sig over, at ECCO Touren endelig er kommet igang i Danmark.

Følg med LIVE her.

Mange birdiechancer
– Efter Spanien og Tyskland er det dejligt at spille årets første ECCO Tour på dansk grund. Banen er i fin stand, greens ruller godt, så jeg forventer, at der skal laves mange birdies, fortæller Martin Ovesen, der håber at kunne blande sig i topstriden.

– Jeg synes, at formen er god. Det har den faktisk været længe, så jeg håber, at det hele klapper i denne uge, fortsætter Martin Ovesen.

– På den her bane (red. Brundtland Golfcenter) er det vigtigt at holde bolden i banen. Der er nogle tricky huller med out of bounds og en masse vand, men kan man holde sig ude af de problemer, så er der rigtigt mange birdiechancer, vurderer Ovesen.

Hvorvidt Ovesen og de øvrige danskere kan hamle op med stærke svenskere som Marcus Larsson, Niclas Johansson og Tobias Rosendahl, eller om Christian Aronsen fra Norge eller Oliver Lindell fra Finland igen skal spille med om sejren, kan du følge med i her.

Se Livescoring her.

 

Comments are closed.