2TOURS1MEMBERSHIPFremtiden bliver væsentligt nemmere og billigere på Nordic Golf League – fra sæsonen 2013 indføres et fælles Nordic Golf League medlemskab som giver spilleret til både Finnish Tour, ECCO Tour og Nordea Tour.

” Det er ekstremt glædelig at det langt om længe er lykkedes at finde fælles fodslag mellem de nordiske tours. Hidtil har spillere, der ønskede at spille på eksempelvis ECCO og Nordea Tour, skulle betale et medlemskab på 400 Euro på begge sider og det har været udover at være dyrt og været uhensigtsmæssig” siger Flemming Astrup fra ECCO Tour og fortsætter

” ECCO Tour har siden 2008 kæmpet for at få overbevist de implicerede tours om det urimelige i, at det krævede flere medlemskaber at være en del af Nordic Golf League. Jeg er derfor glad, især på spillernes vegne, over at vores lange kamp nu endelig er blevet vedtaget”

Udover det fælles medlemskab, vil spillerne på de nordiske tours til sæsonstarten også blive introduceret for et ny fælles entry system, som gør at man som spillere kan tilmelde sig alle Nordic Golf League turneringer.

Medlemskabet vil i 2013 koste 500 Euro mens Entryfeen på 200 Euro vil være uændret i forhold til 2012.

Det nye system der offentliggøres senest 1. april, udvikles af GolfBox der således også i fremtiden bliver en afgørende partner for Nordic Golf League.  

Tilmelding til Nordic Golf League Winter Series sker dog indtil videre gennem ECCO Tour på www.eccotour.org/winterseries

Comments are closed.