Jeff Winther blev ECCO Tour Player of The Year 2013. Han ses her midt i sin takketale.

Jeff Winther (tv.) blev ECCO Tour Player of The Year 2013. Han ses her midt i sin korte men præcise takketale.

”Det er en spiller, som vi ofte har haft vores besvær med. Han får bøder, og glemmer at tilmelde sig turneringer, men han er en fantastisk golfspiller og en god fyr. Med to sejre i år, er ECCO Tour Player of The Year 2013… Jeff Winther”. Sådan lød det ved ECCO Tour Awards 2013.

Årets store ECCO Tour finale, Backtee Race to Himmerland, afrundede en stor sæson på ECCO Touren, og i den forbindelse blev ECCO Tour Player of The Year fundet. Med to sejre for sæsonen, faldt juriens beslutning ud til Jeff Winthers fordel.

Klar til nye udfordringer
En stor sæson på de danske golfbaner nåede i denne uge sin afslutning for Jeff Winther og resten af ECCO Tour feltet. En sæson der for Winther bød på to sejre i henholdsvis Bravo Tours Open og ECCO Tournament of Champions. Med en samlet indtjening på 188.285 kroner lå Jeff Winther forud for ECCO Tourens finale suverænt på førstepladsen på Backtee Race to Himmerland. Og det var en stolt Jeff Winther, der tog imod hæderen ved ceremonien inden årets finaleturnering, Backtee Race to Himmerland.

Jeff Winther vandt ECCO Tournament of Champions - by Ejner Hessel 2013

Jeff Winther vandt ECCO Tournament of Champions – by Ejner Hessel 2013

– Tak! Det havde jeg ikke regnet med, lød det for en sjældent stund mundlamt fra ECCO Tourens “Enfant Terrible”.

– Men jeg er rigtig glad, og rigtig stolt, uddybede Jeff Winther efter ceremonien, da den største overraskelse havde lagt sig.

– Jeg har haft en rigtig god sæson, og jeg har bevist over for mig selv, at når jeg spiller op til mit bedste, så kan jeg vinde turneringer på det her niveau, fortsætter Winther, der også i 2012 vandt på ECCO Touren.

– Nu skal jeg spille Challenge Tour næste år, og det bliver en stor udfordring. Jeg glæder mig, men tror også på, at jeg kan klare mig derude. Her på ECCO Touren er der rigtigt mange gode spillere, som sagtens kunne begå sig på Challenge Touren, så hvis jeg fortsætter med at arbejde hårdt og forbedrer især mit korte spil, så tror jeg, at jeg kan gøre det godt på Challenge Touren næste år.

Mulighed for mere succes

For første gang i 2013 var Jeff Winther næsten tabt for ord.

For første gang i 2013 var Jeff Winther næsten tabt for ord.

Jeff Winther er med sin placering som nummer et på ranglisten og nummer tre på Nordic Golf League Ranking sikker på at skulle spille Challenge Tour i 2014. Det kan dog blive endnu bedre, da han fortsat ”lever” på Tourskolen, hvor han i november skal spille Second Stage. At han allerede er sikret en kategori på Challenge Touren giver en øget tro på, at han kan præstere på Tourskolen.

– Jeg er jo sikker på, at jeg næste år skal spille Challenge Tour, så uanset hvad der sker på Tourskolen i november, så har sæsonen været en kæmpe succes for mig, forklarer Kokkedal-spilleren.

– Og netop derfor kan Tourskolen blive ekstra sjovt. Jeg kan spille frit og slappe af, hvor mange andre er presset til at levere, hvis de vil have en kategori næste år, fortsætter Winther, der også indrømmer, at det kan give bagslag.

– Det handler om at ramme det rigtige spændingsniveau for mig. Jeg skal spille frit, men samtidig skal jeg være 100 procent opsat, for at have en chance. Først og fremmest skal jeg nu have lov at glæde mig over min ECCO Tour og Nordic Golf League sæson, og det kræver jo næsten en flaske champagne i weekenden, slutter altid humørfyldte Jeff Winther grinende.

Du kan se stillingen på ECCO Tour 2013 her.

Du kan se stillingen på Nordic Golf League Ranking her.

Nedenfor kan du se, hvorfor Jeff Winther i 2014 vil blive savnet på ECCO Touren.

Comments are closed.