Jesper Billing (tv.) og Jacob Glennemo kan lever stadig i drømmen om at springe Challenge Touren over og hoppe direkte på European Tour i 2015.

Jesper Billing (tv.) og Jacob Glennemo kan lever stadig i drømmen om at springe Challenge Touren over og hoppe direkte på European Tour i 2015.

Mandag sikrede årets to helt store ECCO Tour og Nordic Golf League profiler, Jacob Glennemo og Jesper Billing sig videre avancement på Tourskolen. Og de to svenskeres succes, kan blive en værdifuld omend tidlig julegave til danske Rasmus Hjelm.

Jacob Glennemo og Jesper Billing har indtil videre haft en fantastisk sæson på Nordic Golf League. Syv sejre delte de mellem sig, og Jacob Glennemo snuppede endda rekorden for største indtjening nogensinde på Nordic Golf League. Men det er måske ikke slut endnu for de stærke svenskere.

Allerede inden Tourskolen var begge sikret en plads på European Challenge Tour i 2015, men med dagens avancement til Final Stage, lever drømmen om at springe Challenge Touren over og hoppe direkte på European Tour. Top 25 på Tourskolens Final Stage vil sikre en plads på Europas fineste golfscene i 2015, mens et klaret cut på Tourskolen vil sikre en forbedret Challenge Tour kategori samt et pænt antal starter på European Tour næste år.

Og skulle både Glennemo og Billing formå at være blandt de 70 spillere, der klarer cuttet ved Final Stage, så vil det betyde, at danske Rasmus Hjelm, via sin placering på Nordic Golf League alligevel rykker op på European Challenge Tour.

Rasmus Hjelm sluttede året som nummer syv på Nordic Golf League, hvorfra de fem bedste altså avancerer til Challenge Tour næste år. Hvis to spillere foran Hjelm på Tourskolen formår at forbedre den kategori de allerede har sikret sig via Nordic Golf League, så vil nummer seks og syv på Nordic Golf League overtage deres plads og dermed avancere til European Challenge Tour. 

Rasmus Hjelm kan fortsat avancere til Challenge Touren i 2015, når han i næste uge skal heppe på Jesper Billing og Jacob Glennemo fra sin lejlighed i Valby.

Rasmus Hjelm kan fortsat avancere til Challenge Touren i 2015, når han i næste uge skal heppe på Jesper Billing og Jacob Glennemo fra sin lejlighed i Valby.

Skuffet Hjelm vejrer morgenluft
Og det må vurderes at både Glennemo og Billing har en realistisk chance for at gøre netop det, selvom Hjelm ikke tager hverken glæde eller sorg på forskud.

– Det kunne da være fantastisk, hvis det skete, men jeg bliver ikke skuffet, hvis det ikke sker. Skuffelsen har jeg allerede været udsat for, først da jeg ikke formåede at slutte i top 5 på Nordic Golf League og igen i dag, da jeg ikke selv formåede at spille mig videre til Final Stage, fortæller en slagen Rasmus Hjelm til ECCO Touren.

 – Jeg bliver naturligvis lykkelig, hvis de begge klarer cuttet, og på den måde spiller mig på Challenge Touren næste år. Så må de godt tage en fadøl på min regning, griner Hjelm, der dog er tydelig berørt at situation. Hjelm må vente til 15. november, inden han kan begynde at heppe på Glennemo og Billing.

Tourskolens Final Stage afvikles på det kommende ECCO Tour anlæg, PGA Catalunya Resort og løber fra 15. – 20. november. Der er cut efter de første fire runder, hvor de 70 bedste spillere går videre, mens top 25 efter alle seks runder er klar til European Tour 2015.

Udvalgte ECCO Tour profiler på Final Stage (i parentes ders placering på NGL i 2014)

  • Jacob Glennemo, Sverige (1)
  • Jesper Billing, Sverige (2)
  • Mads Søgaard, Danmark (9)
  • Christian Gløët, Danmark (10)
  • Björn Hellgren, Sverige (11)
  • Daniel Løkke, Danmark (23)
  • Sebastian Söderberg, Sverige (44)
  • Biriger Hafthorsson, Island (74)
  • Johan Wahlqvist, Sverige (94)

Foruden ovenstående ECCO Tour profiler, så repræsenteres Danmark på Final Stage også af de tidligere ECCO Tour profiler JB Hansen, Jeppe Huldahl, Jeff Winther og Lasse Jensen.

 

 

Comments are closed.