Se ECCO Tour TV fra anden halvdel af 2014.

Se ECCO Tour højdepunkter fra anden halvdel af 2014

Der blev i 2014 atter produceret LIVE ECCO Tour TV fra afslutningen af de danske turneringer, samt Made in Denmark Qualifier på Green Eagle. Desuden blev der lavet en 30 minutters rapportage fra ECCO Tour Winter Series.

I går kunne du se højdepunkter fra første halvdel af 2014, og i dag kan du se eller gense finalerne fra anden halvdel af sæsonen.

Så hvis du sidder og glæder dig til Jul og ærgrer dig over, at der ikke er mere Europa Tour golf, så kan du nu få samlet op på ECCO Tour sæsonen, der gik.

ECCO Tour julekalender
Hver dag frem mod juleaften, kan du læse spændende nyt omkring 2015-sæsonen, mens du ligeledes hver dag kan vinde præmier på ECCO Tourens Facebook-side. Se alle tidligere vindere her.

Made in Denmark European Tour Qualifier
I alt skulle seks Made in Denmark invitationer uddeles ved Made in Denmark European Tour Qualifier på Green Eagle Golf Club i august. Hertil blev sat navne på yderligere ECCO Tour profiler, der modtog regulære wild cards. Der var nok engang svensk dominans på ECCO Touren, da Jonas Magnussen på brutal vis blev frarøvet et omspil på sidste hul. Der var undervejs desuden TV tid til Victor Østerby, Oliver Nyholm, Martin Ovesen, Jacob Pingel og flere andre danskere. Se desuden interview med Nicolai Kristensen, da det stod klart, at han skulle have sin Europa Tour debut i Himmerland. 

 

Willis Masters
Traditionsturneringen Willis Masters i Kokkedal Golfklub gav som så ofte før muligvis årets største drama på sidste hul. Se i programmet desuden interview med Thomas Badura fra Sponsor People, der i ECCO Tour studiet evaluerer på Made in Denmark succesen. Der var TV tid Jesper Lerchedahl, Peter Vejgaard, Stephan Juul, Martin Ovesen, Keen Bernberg og Rasmus Hjelm.  

 

Kitchen Joy Championship Powered by BHJ & CPF
Så kom turen til H.C. Andersen Golf, der på grund af fantastisk vejr blev en stor birdiefest. Kitchen Joy Championship blev ugen, hvor vi for alvor fik øjnene op for Stephan Juul, men også ugen, hvor en helt særlig svensker viste, at en varm putter er bedste middel til sejr på ECCO Touren. Se eller gense årets eneste ECCO Tour omspil. Der var desuden TV tid til Nicolai Tinning, Daniel Løkke, Rasmus Hjelm, Knud Storgaard, Ole Sømark og Sixten Stemann Jensen. 

 

Race to Himmerland
Himmerland Golf & Spa Resort
lagde igen i 2014 græs til ECCO Tour finalen, Race to Himmerland. Og finalen blev i 2014 en yderst dramatisk affære. Jacob Glennemo så ud til at have det hele under kontrol, men et skævt drive på 18. hul bragte nerven tilbage. Der var TV tid til Martin Ovesen, Jacob Glennemo, Christian Gløët og Daniel Løkke, ligesom der var sjælden TV tid til en række amatørspillere og sponsorer, der også deltog i turneringen. 

 

Konkurrence:

Hver dag frem til juleaften kan du vinde præmier ved at deltage i en konkurrence på ECCO Tourens Facebook side. Du finder altid informationer om den nyeste konkurrence øverst på Facebooksiden. Deltag her.

Se alle tidligere vindere her

Comments are closed.