Morten Ørum Madsen og Lucas Bjerregaard er blandt de professionelle ved Jyske Bank Invitational Pro-Am i Silkeborg den 8. juni. Det betyder, at du har muligheden for at få en af Danmarks bedste golfspillere som holdkaptajn for dit eller din virksomheds hold.

ECCO Tour arrangerer den 8. juni et decideret luksusarrangement i Silkeborg, og det giver dig eller dit firma chancen for at opleve en ECCO Tour pro-am fra absolut øverste skuffe.

Blandt de udvalgte professionelle ved Jyske Bank Invitational er nemlig blandt andre Lucas Bjerregaard og Morten Ørum Madsen, som altså hver især kan blive din holdkaptajn for dagen, hvis du er heldig i lodtrækningen.

Du kan se navnene på de 18 professionelle, som du via lodtrækning kan få som holdkaptajn ved Jyske Bank Invitational her. 

Unik mulighed for dig og dit firma
Som en del af et sponsorarrangement for Jyske Bank råder ECCO Tour over en række ekstra pro-am hold ved Jyske Bank Invitational den 8. juni i Silkeborg Golfklub. Og det giver en unik mulighed for firmaer og privatpersoner, som ikke allerede er en del af ECCO Tourens sponsornetværk.

Et ECCO Tour Pro-am hold består af tre amatører, og hertil får holdet tildelt en professionel som dagens holdkaptajn (se listen over de professionelle her). Sammen samler man point ind til en konkurrence mod de andre hold i kampen om et stort præmiebord, mens de professionelle dyster om i alt 175.000 kroner.

Dagen byder desuden på spisning både før, under og efter runden, ligesom der er mulighed for at komme helt tæt på nogle af Danmarks bedste golfspillere og endda have mulighed for at få dem som holdkaptajn.

– At have Morten Ørum Madsen og Lucas Bjerregaard med i feltet til denne pro-am giver lidt ekstra på VIP-skalaen, fortæller ECCO Tour presseanvarlig, Brian Vester.

– Så har man mod på at tage et par kollegaer, forretningsforbindelser eller kunder med til en unik dag på golfbanen, så fås muligheden for lidt VIP networking nok ikke meget bedre end denne, slutter Brian Vester.

Pris og booking af hold
Prisen for et pro-am hold ved Jyske Bank Invitational den 8. juni på Danmarks måske bedste golfbane, er 6.000 kroner ekskl. moms og sælges efter første til mølle princippet. Ønsker man at deltage med mere end tre personer, og dermed har brug for mere end et hold, så kan en god pris aftales med ECCO Touren.

Program for Jyske Bank Invitational Pro-Am 8. juni 2015 i Silkeborg Golfklub

  • 11:30 Frokost & registrering
  • 12:00 Velkomst
  • 13:30 Gunstart
  • —— Løbende baneforplejning ——
  • 19:30 (eller når runden er færdig) Dinner
  • 20:30 Præmieoverrækkelse

Ønsker du at booke et pro-am hold eller at høre mere om dine muligheder, så kan du kontakte:

Malene Rossen
Tlf.: 25 36 21 23
Mail: mr@golfpromote.dk

Og ønsker du at høre mere om øvrige ECCO Tour arrangementer, og hvordan netop dit firma foruden Jyske Bank Invitational kan bruge ECCO Tourens arrangementer og være med til at bakke op om fremtidens stjerner, så kan du kontakte: 

Brian Vester
Tlf.: 30298433
Mail: Bv@eccotour.org

Du kan finde hele programmet for dagen her

 

Comments are closed.