Lucas Bjerregaard kan ved at slutte i top-8 ved Backtee Race to Himmerland sikre sig sejren på Nordic Golf League 2012

Backtee Race to Himmerland, der afvikles fra torsdag til lørdag markerer afslutningen på Nordic Golf League 2012. Det er altså blevet tid til at gøre regnestykket op, men inden da skal ECCO Tour finalens 500.000 kroner fordeles, og den store præmiesum kan fortsat skabe forskydninger.

To spillere, Lucas Bjerregaard og Johan Carlsson, kan vinde Order of Merit på Nordic Golf League. Carlsson SKAL vinde Backtee Race to Himmerland, og så må Lucas Bjerregaard ikke ende i top-8. Slutter Lucas således i Top-8 er han vinder af Nordic Golf League 2012, uanset hvordan det går med Johan Carlsson og resten af feltet.

Kristoffer Broberg og Jens Dantorp tages ud af den endelige liste, da de dels er otherwise excempt og dels ikke opfylder reglen om at have spillet i 3 lande på Nordic Golf League.

Lucas Bjerregaard og Johan Carlsson er 100 % sikker på Challenge Tour kort i 2013. Mens Jens Fahrbring på den øjeblikkelige tredjeplads kun teoretisk kan hentes, så skal Pontus Leijon og Jacob Glennemo tjene penge i Backtee Race to Himmerland for selv at kunne afgøre deres skæbne.

Winther lever fortsat – i teorien
Jeff Winther skal vinde for at have en realistisk chance for at indhente Pontus Leijon på femtepladsen og dermed sikre sig en plads på Challenge Touren i 2013. Dog kan en andenplads i teorien også bruges. Den vil bringe ham på 29693 point på Nordic Golf League Ranking, hvilket betyder, at Leijon ikke må blive bedre placeret end nummer 19 ved Backtee Race to Himmerland.

Nedenfor ses stillingen på Nordic Golf League forud for Backtee Race to Himmerland.

        Lige nu Ved sejr ved 2. plads Ved 3. plads  
1
BJERREGAARD, Lucas
Danmark
52.060,78
64.660,78 60.320,78 57.590,78  
2
CARLSSON, Johan
Sverige
41.785,76
54.385,76 50.045,76 47.315,76  
3
FAHRBRING, Jens
Sverige
32.872,15
45.472,15 41.132,15 38.402,15  
4
GLENNEMO, Jacob
Sverige
29.140,67
41.740,67 37.400,67 34.670,67  
5
LEIJON, Pontus
Sverige
28.583,47
41.183,47 36.843,47 34.113,47  
6
ADELL, Gustav
Sverige
22.504,14
     
7
WINTHER, Jeff
Danmark
21.433,08
34.033,08 29.693,08 26.963,08  
8
PALM, David
Sverige
20.377,44
32.977,44 28.637,44 25.907,44  
9
HIELTE, Victor
Sverige
17.846,76
30.446,76 26.106,76 23.376,76  
10
BRUZELIUS, Niklas
Sverige
17.412,47
30.012,47 25.672,47 22.942,47  
11
BILLING, Jesper
Sverige
16.557,95
     
12
LARSSON, Marcus
Sverige
16.231,41
28.831,41 24.491,41 21.761,41  
13
ERIKSSON, Krister
Sverige
16.159,74
     
14
JOHANSSON, Niclas
Sverige
15.174,93
27.774,93    

Du kan læse mere om Backtee Race to Himmerland på ECCO Tourens hjemmeside, og så kan du endnu engang spille på ECCO Tour hos Danske Spil. Her kan du blandt andet spille på Lucas Bjerregaard, Steen Tinning, Thomas Nørret og mange flere.

 

Comments are closed.