golfboxGolfBox A/S er også i 2013 softwareleverandør til ECCO Touren. Firmaet har i otte år været involveret i ECCO Touren, og i den periode har ECCO Touren spillet en vigtig rolle for GolfBox A/S.

GolfBox A/S leverer administrationssoftware til golfindustrien både nationalt og internationalt. Administrerende Direktør, Christian Færgemann, er godt tilfreds med samarbejdet med ECCO Touren, der hjælper GolfBox i både ind- og udland.

– Vi er ekstremt tilfredse med at være sponsor for ECCO Touren, og vores samarbejde har altid haft positiv effekt på udviklingen af vores software, forklarer Adm. Direktør, Christian Færgemann, og tilføjer, at man dog mere betragter sig selv om en strategisk samarbejdspartner end en reel sponsor.

– Vi bruger ECCO Touren i vores markedsføring overfor lignende kunder på den internationale scene, og via en tæt dialog med ECCO Touren, får vi feedback om vores produkter og har nemmere til at udvikle og tilpasse, lyder det fra Christian Færgemann, der også bruger pro-ams ved ECCO Touren i primært personale-regi.

At være et dansk firma betyder også meget for GolfBox A/S, og derfor er netop ECCO Touren også en vigtig platform for firmaet.

– Vi er stolte over at være en dansk virksomhed, og vi sætter en ære i at bidrage til udviklingen af golf i Danmark. Derfor er det også sjovt at være med til at hjælpe de nye talenter på vej i karrieren, slutter Christian Færgemann.

Du kan læse mere om GolfBox A/S på deres hjemmeside.

Website: www.golfbox.net

Tagged with:
 

Comments are closed.