For to år siden, var Andreas Hartø et relativt ubeskrevet blad for de golfspillere, der ikke beskæftigede sig med det danske landshold. På en magisk uge til ECCO Tour Championship spillede den unge Københavner sig ind i de fleste danskeres bevidsthed.

Nu skal Hartø igen spille ECCO Tour Championship – Hosted by Thomas Bjørn & Ejner Hessel, og det er noget, han glæder sig rigtigt meget til.

– Jeg glæder mig helt vildt meget. Det er altid fedt at spille i Danmark. Jeg har ikke spillet en stor turnering i Danmark i mange år, og jeg ser frem til at kunne gå og snakke lidt dansk med tilskuerne og den slags, forklarer Hartø til ECCO Touren.

Det er ikke nogen hemmelighed, at den meget udadvendte Andreas Hartø på mange måder har et afslappet forhold til golfen. Og her kan de danske tilskuere komme til at spille en væsentlig rolle.

– Jeg kan godt lide at gå og hygge og sludre lidt med tilskuerne. Det er selvfølgelig klart sjovest, hvis man er med lidt fremme i tabellen, men uanset hvad, så glæder jeg mig til den atmosfære, der kommer til at være, fordi turnering er dansk.

Andreas Hartø røg sidste år ud af Europatouren, og havde vanskeligt ved at vænne sig til tilværelsen på Touren og at finde formen, der havde bragt ham der. I denne sæson har han til gengæld bevist, at han i høj grad har niveauet til at gøre sig gældende, og han er godt på vej til en hurtig tilbagevenden til Europatouren.

– Jeg synes, at det er svært at snakke om, at man næsten er sikker på en plads på Europatouren. Så længe der er en teoretisk risiko for, at jeg ikke har tjent nok penge, vil jeg ikke begynde at glæde mig.

– Jeg skal koncentrere mig om at spille golf, for der skal flere gode resultater til, hvis jeg skal slutte højt oppe på listen. Derfor ville det jo være perfekt med et godt resultat i ECCO Tour Championship.

Det er heller ikke urealistisk, at Hartø han blande sig i toppen på Stensballegaard Golf, da banen som udgangspunkt passer godt til Hartøs både styrker og svagheder.

– Nøglen for mig er altid en god driver. Stensballegaard er lang og forholdsvis bred mange steder, så det er umiddelbart en bane efter mit øje. Jeg håber på at kunne blande mig i toppen, som man jo altid gør inden en turnering, men det er klart, at det ville være helt ultimativt at prøve at vinde i Danmark, og på den måde også sikre mig Europatour-kortet til næste år, slutter Hartø til ECCO Touren.

Har du lyst til at komme og bakke op om Andreas Hartø og de øvrige danskere ved ECCO Tour Championship, så er det værd at vide, at der er gratis entré hele ugen. Du har dog også mulighed for at købe et VIP pass, der giver adgang til pressemøde med Thomas Bjørn og Thorbjørn Olesen samt mad og drikkevarer hele dagen. Du kan læse meget mere om det på www.ECCOtour.org, hvor du gennem hele ugen finder masser af interviews med både danskere og internationale topspillere.

 

Info om ECCO Tour Championship – by Thomas Bjørn & Ejner Hessel

Derfor skal du komme til Stensballegaard og se golf

Der er gratis adgang alle dage, og ECCO Tour Championship giver dig adgang til Thorbjørn Olesen Clinic fredag den 17. august, og mulighed for adgang til pressemøde med Thomas Bjørn lørdag kl. 11.00. Desuden vil der alle dage være verdensklasse-golf og masser af andre begivenheder.

Så kom og støt de danske spillere i kampen mod tidlgere Ryder Cup spillere og Europatour-vindere.

Opgrader til VIP og få adgang til ALT samt øl/vin og mad dagen lang

Du kan købe dit VIP Pass på eccotour.org her, og sikre dig en helt fantastisk golfoplevelse omgivet af stjernerne, med mad og drikke dagen lang og med afsluttende fest i klubhuset.

Husk desuden, at tilmelde dig ECCO Tourens SMS service, så du kan modtage de vigtigste informationer helt gratis. Se her hvordan du gør.

Der vil blive sendt Live TV lørdag den 18. august kl. 14.30 på Viasat Golf og på eccotour.org, og vi håber, du ser med. Find os på Facebook eller tilmeld dig vores SMS service, så skal vi sørge for at holde dig opdateret.

Comments are closed.