etforside14

Alt er på spil, når feltet kæmper om avancement på den europæiske golfscene. I 2014 afvikles det altafgørende finaledrama i Bokskogen GK i Sverige fra 08. – 10. oktober

Gennem december vil ECCO Touren åbne en låge  i ECCO Tour kalenderen hver dag.

Via ECCO Tour Julekalenderen, vil vi løfte sløret for samtlige turneringer på ECCO Tour kalenderen 2014, og tilmed løbende inkludere en række spændende overraskelser og konkurrencer. Derfor håber vi, at du vil læse med hver dag.

Låge nr. 22. Bokskogen GK lægger i 2014 græs til den helt afgørende finale på ECCO Touren og på Nordic Golf League, Tourfinal Svedala Open – hosted by Peter Hansson. 36 mand er til start, og deres kvalifikation er udelukkende betinget af Nordic Golf League Ranking efter Race to Himmerland, og der er ingen wild cards eller smutveje til Tourfinal.

– Tourfinalen er et kæmpe drama, som vi kender det lidt fra Challenge Tourens Grand Final og også fra Tourskolen. Det hele kommer ned til marginaler ofte på sidste hul, og der står så meget på spil for de her spillere. Og fordi der kun er 36 spillere til at fordele de store pengepræmier, giver det kæmpe forskydninger i toppen af Nordic Golf League Ranking, fortæller ECCO Tourens presseansvarlige, Brian Vester, og bakkes op af en af de spillere, der sidste år var involveret i dramaet, men som kom lykkelig ud på den anden side.

– Det er så vildt nervepirrende. Selvom man ligger godt på ranglisten inden finalen, så er man bare nødt til at levere i finalen. Det kan godt være svært ikke at fokusere mere på, hvordan det går ens konkurrenter. Der er så mange scenarier, og hvis man løb rundt med en lommeregner på banen, ville man sikkert kunne se, at hver 10. minut er det en ny spiller, der ser ud til at blive Sorteper i kampen om de fem pladser på Challenge Touren, fortæller Jeff Winther, der sidste år kvalificerede sig til Challenge Touren.

Tourfinal Svedala Open – Hosted by Peter Hansson spilles ugen efter Race to Himmerland, og er den fjerde og sidste afdeling af FREJA Final 4 Four. Et ekstra finale-race afgøres derfor også på Bokskogen GK fra 08. – 10. oktober.

– Vi har i samarbejde med Sverige, Norge og Finland oprettet en ekstra konkurrence i konkurrencen. Den spiller, der i løbet af de fire FREJA Final 4 Four turneringer indspiller flest penge, får et ur til en værdi af ca. 50.000 kroner. Så der er lidt ekstra at kæmpe for den sidste uge, fortæller ECCO Tour ejer, Flemming Astrup.

Nordic Golf League Ranking er de seneste tre år blevet funder af Jesper Kennegård (2013), Lucas Bjerregaard (2012) og Jens Dantorp (2011). Både Lucas Bjerregaard og Jens Dantorp er allerede på European Tour, mens det skal blive spændende at se, om Jesper Kennegård kan gøre dem selskab omgående. 2014 er året, hvor ECCO Touren skal finde sine nye stjerner, og det er tydeligt, at vinderen af Nordic Golf League går en stor karriere i møde.

Nedenfor kan du se billeder og følelser fra 2013 finalen, som da blev afviklet i Himmerland Golf & Spa Resort.

Konkurrence: Hver dag frem til jul udlodder ECCO Tour et dusin Srixon Z Star bolde i en konkurrence på Facebook. Du finder dagens konkurrence her. 

Skriv dit svar under artiklen her eller på Facebook senest i morgen kl. 11.59. Der trækkes lod mellem de rigtige svar, og vinderen får et dusin Srixon Z Star bolde. Alle der svarer rigtigt deltager automatisk i lodtrækningen om et par ECCO sko den 24. december. Held og lykke.

Svarer du her på siden, skal du huske at skrive dit fulde navn samt dit svar. Vinderen offentliggøres både nedenfor og på Facebook. Da ECCO Tourens kontor lukker ned fra den 19. december, så vil disse præmier først blive sendt efter nytår.

Dagens konkurrence: Hvilke tre ECCO Tour stjerner har vundet Nordic Golf League Ranking de seneste tre år?

Comments are closed.