Christian Gløét og Rasmus Hjelm skal fredag forsøge at stjæle sejren fra Jesper Billing (th.) ved Jyske Bank PGA Championship by Ejner Hessel.

Christian Gløët og Rasmus Hjelm skal fredag forsøge at stjæle sejren fra Jesper Billing (th.) ved Jyske Bank PGA Championship by Ejner Hessel.

Rasmus Hjelm og Christian Gløët har lagt sig selv i en god position inden finalerunden af Jyske Bank PGA Championship by Ejner Hessel i Silkeborg Ry Golfklub.

Fredag spiller de i førerbolden med svenske Jesper Billing, der har lagt lidt afstand til den danske duo.

Både Rasmus Hjelm og Christian Gløët måtte torsdag skrive under på scores over par, men på den krævende bane i Silkeborg var runder i henholdsvis to og tre over par godt nok til at holde sig helt fremme. 

Mens både Hjelm og Gløët er placeret i samlet to under par, så var dagens helt store oplevelse Jesper Billing fra Carlskrona Golfklubb. Billing spillede dagens bedste runde på Silkeborg-banen i 68 slag, og med en totalscore i seks under, har han et imponerende forspring på hele fire slag inden finaledagen.

På fjerdepladsen og med dagens næstbedste runde på Silkeborg, er Oliver Nyholm endnu engang med fremme. I samlet en under par deler han fjerdepladsen med gårdsdagens førende spiller, Christopher Feldborg-Nielsen og den tidligere islandske European Tour spiller, Birgir Hafthorsson.

Denne uges helt store navn, Morten Ørum Madsen, havde undervejs torsdag gang i et godt comeback, men en dobbeltbogey på banens 15. hul spolerede silkeborgenserens jagt, og med en samlet score i seks over par, så er Morten Ørum Madsen hele 12 slag efter Jesper Billing.

LIVE TV fredag kl. 12.30
Der sendes fredag LIVE TV fra afslutningen af Jyske Bank PGA Championship by Ejner Hessel fra kl. 12.30. Her står Anders Sigdal og Brian Vester klar i studiet, så du ka følge de mange danskeres muligheder for sejren, og se om Morten Ørum Madsen formår at lave et utroligt comeback.

Du kan følge med her, når signalet åbnes kl 12.30.

Du finder stillingen ved Jyske Bank PGA Championshp by Ejner Hessel her.

 

Comments are closed.