Vinderen af FREJA Final 4Four modtager et Maurice Lacroix ur til en værdi af 87.000 kroner.

I år afsluttes ECCO Tour og Nordic Golf League sæsonen for første gang nogensinde med FREJA Final 4Four. 

Finaleserien, som konceptmæssigt minder om den amerikanske PGA Tours FedEx Cup, byder på en ekstra stor præmie til den spiller, der gør det bedst gennem seriens fire turneringer.

Spilleren, der samler flest penge/point ind i FREJA Final 4Four, vinder således et usædvanligt lækkert ur fra Maurice Lacroix. Det banebrydende og eksklusive Masterpiece Mysterious Seconds ur nyder netop nu godt af en butikspris på 87.000 kroner.

Og det er firmaet bag FREJA Final 4Four, FREJA, der stiller den flotte præmie til rådighed.

Høj kvalitet giver godt match
– Det havde været nemt at vælge et Rolex ur, men det går alle de andre jo med. FREJA gør gerne en del for at skille os ud på alle områder. Vi vil gerne være kendt for seriøsitet, høj kvalitet, og punktlighed. Hvis alle blot gjorde som de plejer, havde vore kunder jo valgt de af vore kolleger, der har været i branchen i mere end 100 år, fortæller FREJA direktør, Jørgen Hansen.

– Hos producenten Maurice Lacroix i Schweiz, har vi fundet et ur og et design, med garanti for kvalitet og ekslusivitet, som vi vil være stolte over at overdrage til en “upcoming star” på ECCO Tour. Og det er præcis sådan både vi og Maurice Lacroix opfatter os selv, så der er på alle måder et godt match, slutter Jørgen Hansen.

Også fra ECCO Tour toppen er der stor tilfredshed med det nye FREJA Final 4Four koncept og med samarbejdet med en af tourens største sponsorer.

“FREJA Final 4Four bliver en stor succes”
– Vi er vilde med denne her nye FREJA Final 4Four satsning. FREJA Final 4Four følger nogenlunde det koncept, som vi kender fra USA. Og selvom vi ikke kan matche FedEX cuppens præmie på 10 millioner dollars til vinderen, så mener jeg, at det lækre Maurice Lacroix ur, til en værdi af 87.000 kroner er en helt fantastisk præmie til vinderen af FREJA Final 4Four, fortæller ECCO Tour direktør, Flemming Astrup.

– Vi kan jo godt lide at forny os på ECCO Touren, og i samarbejde med Jørgen Hansen fra FREJA og Nordic Golf League ledelsen, mener jeg, at vi har fundet et rigtigt stærkt koncept, der for alvor vil skabe spænding mod slutningen af sæsonen. Jeg er sikker på, at FREJA Final 4Four bliver en stor succes, slutter Flemming Astrup.

FREJA Final 4Four består af de sidste fire turneringer på årets Nordic Golf League.

  • Kitchen Joy Championship på H.C. Andersen Golf ved Bogense, 300.000 DKK (156 spillere)
  • Lindahl Masters i Sverige, 400.000 SEK (120 spillere)
  • Race to Himmerland på Himmerland Golf & Spa Resort, 450.000 DKK (72 spillere)
  • Tourfinal Svedala Open by Peter Hansson, 450.000 SEK (36 spillere)

Ovenstående fire turneringer er de eneste, der tæller i kapløbet om FREJA Final 4Four uret fra Maurice Lacroix, så ranglisten bliver altså en sideløbende rangliste til GolfBox Nordic Golf League Ranking

Challenge Tour og C6 Championship Ring by Anne Cohen 
Foruden det eksklusive Masterpiece Mysterious Seconds ur, er der meget andet på spil i løbet af FREJA Final 4Four.

Turneringerne skal også afgøre, hvilke fem spillere, der skal på European Challenge Tour fra næste sæson, ligesom vinderen af Nordic Golf League efter FREJA Final 4Four kan iklæde sig C6 Championship Ring fra C6 by Anne Cohen.

 

Comments are closed.