ECCO Touren holder Åbent Hus ved Willis Masters i Kokkedal fra 5.-7 september, og det betyder, at du kan spille med uden medlemskab. Ekstra tilbud til klubber og klubtur nederst i artiklen.

Hvis du eller en anden spiller i din klub har mod på at dyste mod Lucas Bjerregaard, Mads Vibe-Hastrup og Steen Tinning, så har I nu chancen. På samme tid er rammerne omkring en ECCO Tour på et langt højere niveau, end til andre turneringer i Danmark, og på mange måder er setuppet helt på højde med Challenge Touren. Du får lov at føle dig som en rigtig Tour-pro.

ECCO Touren er den perfekte test for elitegolfspillere i Danmark, og det er her man for alvor udvikler sig, eller får testet både nerver og niveau. Kan man klare cuttet på ECCO Touren har man gjort det fremragende, og den inspiration og erfaring man tager med hjem har stor betydning for både udvikling og selvtillid.

ECCO Touren håber, at du vil dele dette Åbent Hus tilbud med alle mulige interesserede i din klub, så vi kan øge opmærksomheden omkring Danmarks største Golf Tour, og så elitespillerne i din klub og i resten af Danmark kan højne deres niveau.

Prisen for deltagelse er 1.500, ekskl. moms, og det inkluderer:
Prøverunde
To runder i turneringen (tre hvis du klarer cuttet)
Frugt
Vand
Vitamin Well
Baneguide
trolley

Der tilbydes maksimalt 20 pladser til åbent hus arrangementet, så skynd dig at tilmeld dig.

Tilmelding til mb@golfpromote.dk

Betingelser:

For at deltage i turneringen må du have et max handicap på 4,4 og om du er klub-pro eller amatør spiller ingen rolle. Du skal desuden være fyldt 16 år.

Har du spørgsmål kan du kontakte Marianne Bryld på mb@golfpromote.dk.


Tilbud til klubtur for eliten – Send dine elitespillere på tur til Kokkedal

Hvis ovenstående er noget for din klub, så kan I foruden medlemskabet spare endnu flere penge. Hvis din klub tilmelder fire spillere, betaler I blot for tre entry-fees, og på samme tid får Jeres elitespillere mulighed for at bakke hinanden op igennem turneringen.

Så videresend endelig dette tilbud til elitespillere i din klub og til eliteafdelingen, hvis det er her beslutninger tages.

Vi håber på at se Jeres elitespillere til en rigtig herre-test i Kokkedal fra den 5.- 7. september.

Tagged with:
 

Comments are closed.