Alexander Wennstam overrækkes vinderchecken ved Race to Himmerland 2016 af Claus Birk Larsen, direktør i Himmerland Golf & Spa Resort. Hvem løber med sejren i år?

ECCO Tour finalen, Race to Himmerland er netop skudt i gang på både Backtee og Garia Course på Himmerland Golf & Spa Resort. Et stærkt felt på 75 professionelle dyster om i alt 375.000 samt vigtige point i kampen om de fem oprykningspladser til Challenge Touren næste år.

Blandt de mest oplagte danske bud på en sejr er formstærke spillere som Victor Østerby, Niklas Nørgaard Møller og Nicolai Kristensen, mens også Daniel Løkke, Christian Gløët, Oliver Suhr, Martin Leth Simonsen og Benjamin Poke bør kunne blande sig i topstriden.

Desuden er det helt store spørgsmålstegn denne uge, om Victor Østerby kan holde sig i top-5 på GolfBox Nordic Golf League Ranking. Top-5 rykker fra næste sæson på Challenge Touren, og Victor Østerby er inden denne uge nummer fire. Der resterer kun Race to Himmerland og Nordic Golf League Tour Final i næste uge.

Du kan følge Race to Himmerland LIVE her.

Pro-Am / holdturnering også i gang
Race to Himmerland spilles igen i år som en bestball Pro-Am, hvor hver professionelle spiller har en amatør eller sponsor som makker. Den holdkonkurrence kan du følge med i her.

Axel Boasson (th.) og Haraldur Magnus (tv.) snuppede titlerne som Player of the Year og Rookie of the Year 2017

ECCO Tour Awards
Allerede onsdag aften indledtes Race to Himmerland med fællesspisning for alle spillere og sponsorer, og det var med underholdning og ECCO Tour Awards i centrum.

De to islændinge, Axel Boasson og Haraldur Magnus løb med Player of the Year og Rookie of the Year titlerne. Du kan læse mere om ECCO Tour Awards og de to vindere her.

 

Comments are closed.