Med en tredjeplads ved Mørk Masters på ECCO Touren fortsætter Lucas Bjerregaard sin imponerende stime af topresultater på både ECCO Tour og resten af Nordic Golf League. Ugen bragte også godt nyt til alle på Nordic League.

Lucas Bjerregaard ærgrede sig over, at det ikke blev til sejr ved Mørk Masters, men på de opdaterede ranglister, Nordic Golf League og Backtee Race to Himmerland, kan han glæde sig over, at forspringet endnu engang voksede til de nærmeste konkurrenter.

I sine 12 turneringer på Nordic League i år, har nordjyden én sejr, to andenpladser, tre tredjepladser, en fjerdeplads og yderligere tre top-10 placeringer, hvilket vidner om et uhørt højt bundniveau.

20-årige Bjerregaard er nu skræmmende tæt på at have sikret sig en plads på Challengetouren i 2013, da han næppe ryger ud af top-5 på Nordic Golf League. På denne liste er der godt nyt til de spillere, der kæmper med i toppen.

Kristoffer Broberg, der indtager andenpladsen på Nordic Golf League Ranking, vandt nemlig på imponerende vis Finnish Challenge på Challengetouren, hvorfor han ikke længere vil aspirere til en af de fem pladser, der dystes om på Nordic Golf League. Skulle Broberg slutte i top-5 på listen ved udgangen af sæsonen, vil det i stedet være nummer seks på listen, der modtager et Challengetour kort til 2013 sæsonen.

Sjettepladsen på Nordic Golf League lige nu indtages af Jeff Winther, der dermed fortsat ligger lige inden for de meget vigtige Challengetour-kort.

Listen ser således ud (indtjening i euro):

 

1 BJERREGAARD, Lucas Danmark

35.073,78

2 BROBERG, Kristoffer Sverige

27.160,25

3 CARLSSON, Johan Sverige

25.449,51

4 FAHRBRING, Jens Sverige

22.143,30

5 LEIJON, Pontus Sverige

20.130,87

6 WINTHER, Jeff Danmark

17.308,02

7 GLENNEMO, Jacob Sverige

16.724,10

8 DANTORP, Jens Sverige

16.458,31

9 LARSSON, Marcus Sverige

14.923,13

10 ERIKSSON, Krister Sverige

13.468,44

 

Du finder hele Nordic Golf League Ranking her, mens du kan finde stillingen i Backtee Race to Himmerland her.

Comments are closed.