barsebackpic

Fantastisk udsigt over fantastiske Barsebäck Golf & Country Club

Gennem december vil ECCO Touren åbne en låge  i ECCO Tour kalenderen hver dag.

Via ECCO Tour Julekalenderen, vil vi løfte sløret for samtlige turneringer på ECCO Tour kalenderen 2014, og tilmed løbende inkludere en række spændende overraskelser og konkurrencer. Derfor håber vi, at du vil læse med hver dag.

Låge nr. 16. Et af årets helt store højdepunkter for ECCO Tourens sponsorer er igen i 2014 den stortopslåede Pro-Am, Barsebäck Invitational på fantastiske Barsebäck Golf & Country. 

Der er 15.000 euro eller 112.500 kroner i præmiesum til de professionelle, men også for amatørerne dvs. sponsorerne er der rigeligt at glæde sig til.

– Vi spiller begge baner i år. Mandag den 25. august spiller vi Donald Steele banen, inden vi tirsdag den 26. spiller Masters Course, som mange måske kender fra TV og Scandinavian Masters eller Nordea Masters som den hedder nu, fortæller ECCO Tour Organizer, Marianne Bryld.

– Begge baner er fantastiske, og turneringen er noget helt særligt, og det bliver den også i 2014, slutter Marianne Bryld.

Der er også mulighed for at spille begge dage og altså begge baner og på den måde lave en tur ud af det. De har et fantastisk køkken på Barsebäck Golf & Country Club, ligesom at overnatning i de omkringliggende huse er perfekt til lejligheden.

Har du lyst til at deltage på Barsebäck ved årets mest luksuriøse ECCO Tour Pro-Am, så kan du kontakte Martin Kristensen på mk@eccotour.org for yderligere informationer.

Barsebäck Invitational tæller ikke til den officielle Golfbox Nordic Golf League Ranking, men med en præmiesum på 112.500 kroner til de udvalgte professionelle, så er det rigeligt at spille for.

Konkurrence: Hver dag frem til jul udlodder ECCO Tour et dusin Srixon Z Star bolde i en konkurrence på Facebook. Du finder dagens konkurrence her. 

Skriv dit svar under artiklen her eller på Facebook senest i morgen kl. 11.59. Der trækkes lod mellem de rigtige svar, og vinderen får et dusin Srixon Z Star bolde. Alle der svarer rigtigt deltager automatisk i lodtrækningen om et par ECCO sko den 24. december. Held og lykke.

Svarer du her på siden, skal du huske at skrive dit fulde navn samt dit svar. Vinderen offentliggøres både nedenfor og på Facebook.

Dagens konkurrence: Hvad hedder de to 18 hullers baner på Barsebäck Golf & Country Club, hvor der i 2014 afvikles Barsebäck Invitational?

Comments are closed.