Nicolai Kristensen håber at kvalificere sig til Made in Denmark igen i år. Ved Made in Denmark Qualifier by Ejner Hessel i denne uge er der tre pladser på spil til Made in Denmark fra 20. - 23. august i Himmerland.

Nicolai Kristensen håber at kvalificere sig til Made in Denmark igen i år. Ved Made in Denmark Qualifier by Ejner Hessel i denne uge er der tre pladser på spil til Made in Denmark fra 20. – 23. august i Himmerland.

Made in Denmark Qualifier by Ejner Hessel er i gang i Silkeborg Ry Golfklub. Begge baner har de første spillere i aktion i kampen om de tre pladser ved Made in Denmark fra 20. – 23. august.

Drømmen om en plads ved Made in Denmark og en dyst mod blandt andre Thomas Bjørn, Darren Clarke, Søren Kjeldsen og mange andre i Himmerland fra den 20. – 23. august brister i løbet af de næste dage for 183 af feltets 186 spillere. De sidste tre kan til gengæld forberede sig på en fantastisk oplevelse.

– Jeg kvalificerede mig til at spille med deroppe sidste år, og det var en helt utrolig oplevelse. Opbakningen fra publikum var  imponerende, og at få lov at spille mod Europas bedste golfspillere, var rigtigt fedt, siger Nicolai “Knist” Kristensen til ECCO Touren.

– Jeg håber, at jeg igen i år kan snuppe en plads ved Made in Denmark, så jeg har glædet mig meget til at komme i gang med Made in Denmark Qualifier, slutter “Knist”, der i 2014 klarede cuttet i den prestigefyldte turnering på Himmerland Golf & Spa Resort.

Ved Made in Denmark Qualifier Presented by Ejner Hessel er tre wild cards på højkant. Den bedste dansker i turneringen er garanteret den ene plads, mens de to bedste i turneringen også er sikker på deltagelse i Himmerland.

Gratis entré i Silkeborg og Ry
Så har du fortsat ferie, så har du chancen for at lægge vejen forbi Silkeborg Ry Golfklub (der spilles på begge baner) i løbet af onsdag, torsdag eller fredag. Din opbakning kan være med til at sende favoritspilleren til Made in Denmark.

Der er gratis entré hele ugen.

Du finder live scoring fra Made in Denmark Qualifier by Ejner Hessel her.

 

Comments are closed.