mediterDet danskejede ejendomsfirma, Mediter Real Estate, lægger for femte gang navn til en turnering på den danske ECCO Tour, når Mediter Real Estate Masters 2015 løber af stablen fra 10. – 12. marts. 

Og i 2015 er der ekstra stolthed i stemmen, da ECCO Tour Winter Series afvikles på selveste PGA Catalunya Resort. 

Mediter Real Estate har i en årrække hjulpet mange danske golfentusiaster til huskøb i Spanien, og Europas hotteste golfressort lige nu, PGA Catalunya er også et stort marked for firmaet – og med god grund.

Titelsponsor fastholder strategi og glæder sig over PGA Catalunya Resort
– At afholde Mediter Real Estate Masters på Europas bedste resort og spaniens bedste golfbane er virkeligt fantastisk. PGA Catalunya Resort er et fantastisk resort med to klassebaner og har været vært på European Tour og naturligvis finalen af Tourskolen. At de nu er officiel kandidat til Ryder Cup siger vel alt om dette resort, fortæller direktør for Mediter Real Estate, Carsten Lange, der i flere år har beskæftiget sig med netop PGA Catalunya Resort.

PGA Catalunya Resort – et meget specielt sted
– Vi har siden 2009 haft PGA Catalunya Resort i vores boligportefølje af luksusboliger på resorts, og samarbejdet med PGA Catalunya Resort om at gøre det bedre kendt. At PGA Catalunya Resort samtidig har en beliggenhed med kort afstand til den hyggelige by Girona, skisportsområder, Middelhavet samt Barcelona gør det til et meget specielt sted. Og det er noget vi mærker i efterspørgslen på villaer og luksuslejligheder, fortsætter Carsten Lange, der med sin opbakning til ECCO Touren har været med til at manifestere ECCO Tour Winter Series som en årlig tilbagevendende begivenhed.

– Det har været fantastisk at være en del af ECCO Touren i snart fem år, og vores strategi i forhold til ECCO Touren som markedsføringsplatform er uændret, fortsætter Carsten Lange.

Fortsat fokus på golfspillerne
– Siden 1999 har vi hjulpet rigtigt mange kunder fra især Danmark, Sverige og Norge med køb og salg af bolig i Spanien. Selvom vi også sælger mange boliger udenfor golfresorts, så er rigtigt mange af vores kunder golfspillere. Vi tror på at ECCO Touren, som har rigtigt mange golfspillere igennem Pro-Am turneringerne samt følgere på livescoring og TV udsendelser, giver os en god branding i golfkredse, uddyber Carsten Lange om den strategi, der til marts kommer ECCO Tour feltet til gode for femte gang.

– Derudover håber jeg sportsligt på noget rigtigt godt golf. Niveauet på ECCO Touren og Nordic Golf League bliver bedre og bedre og er et fantastisk “uddannelsessted” til golfspillere med ambitioner om at kvalificere sig til Challenge- og Europa Touren. Det skal blive spændene at følge igen til marts, slutter Carsten Lange.

Du kan læse meget mere om Mediter Real Estate her: 

 

Tagged with:
 

Comments are closed.