Steven Jeppesen håber at kunne forsvare sin sejr i Mediter Real Estate Masters ved ECCO Tour Winter Series på PGA Catalunya Resort til marts.

Steven Jeppesen håber at kunne forsvare sin sejr i Mediter Real Estate Masters ved ECCO Tour Winter Series på PGA Catalunya Resort til marts.

Det danskejede ejendomsfirma, Mediter Real Estate, lægger for femte gang navn til en turnering på den danske ECCO Tour, når Mediter Real Estate Masters 2015 løber af stablen fra 10. – 12. marts. Læs hvorfor denne turnering har så stor betydning for spillerne.

Turneringen afvikles som første halvdel af årets ECCO Tour Winter Series på det højtprofilerede PGA Catalunya Resort.

ECCO Tour julekalender
Hver dag frem mod juleaften, kan du læse spændende nyt omkring 2015-sæsonen, mens du ligeledes hver dag kan vinde præmier på ECCO Tourens Facebook-side.

Mediter Real Estate Masters: Turneringen med de mange svar
Med sine 45.000 euro eller 337.500 kroner i præmiesum er Mediter Real Estate Masters ikke større end gennemsnittet på kalenderen. Ikke desto mindre er det fair at sige, at Mediter Real Estate Masters 2015 på mange måder er så vigtig for spillerne.

Årsagen til ovennævnte påstand skal findes i, at alle spillere i feltet ankommer til ECCO Tour Winter Series med en lang række uafklarede spørgsmål. Har jeg trænet rigtigt i løbet af vinteren? Kan jeg sætte runder sammen, nu hvor det gælder? Er jeg god nok? Og hvem skal jeg konkurrere med om sejrene i år? Disse er blot nogle af de spørgsmål, feltet får det ubarmhjertige svar på, når det går løs ved Mediter Real Estate Masters 2015 på det krævende PGA Catalunya Resort, der netop er blevet Ryder Cup aspirant i 2022.

Forsvarende mester fremhæver Mediter Real Estate Masters
Den forsvarende mester ved Mediter Real Estate Masters, Steven jeppesen kvalificerede sig i år til European Challenge Tour og kan kigge tilbage på Mediter Real Estate Masters som en af de væsentligste årsager. Her var Jeppesen mest kølig i en nervepirrende afslutning, hvor han henviste David Palm, Manuel Quiros, Daniel Løkke og Jacob Glennemo til andenpladsen.

– Det var en fantastisk turnering for mig. Det var sjovt at spille med om sejren, og selvfølgelig at vinde, men det er det jo altid, fortæller Steven Jeppesen til ECCO Touren, inden han også tillægger Mediter Real Estate Masters en masse ekstra betydning.

Steven Jeppesen slår ud ved Mediter Real Estate Masters 2014

Steven Jeppesen slår ud ved Mediter Real Estate Masters 2014

– Udover sejren var det vigtigt at få bevist over for mig selv, at alt det jeg havde arbejdet hårdt på gennem en lang vinter sammen med min træner, Leif Nyholm, fungerede. Det havde enorm moralsk betydning, at man omgående så resultater. Så selvom pengepræmien og ranglistepointene var vigtige og gav økonomisk tryghed de første måneder, så var det vigtigste nok, at jeg nu vidste, at jeg var konkurrencedygtig, fortsætter halvdanske Jeppesen, der glæder sig over ECCO Tour Winter Series’ nye destination.

– Jeg synes, det er rigtigt spændende, at Mediter Real Estate Masters og resten af Winter Series skal spilles på PGA Catalunya Resort. Det er to fantastiske baner, og træningsfaciliteterne er også perfekte, siger Steven Jeppesen, der netop nu forbereder sig til sin 2015 sæson på European Challenge Tour.

– Jeg skal nok ikke spille meget ECCO Tour i år, men jeg håber, at jeg kan komme og pudse formen af på PGA Catalunya og forsvare min titel, slutter Jeppesen.

Titelsponsor fastholder strategi og glæder sig over PGA Catalunya Resort
Mens Jeppesen og de øvrige skandinaviske topspillere kan glæde sig over at skulle gæste Spaniens bedste golfbane, så er der også stor glæde hos titelsponsoren, Mediter Real Estate.

– At afholde Mediter Real Estate Masters på Europas bedste resort og spaniens bedste golfbane er virkeligt fantastisk. PGA Catalunya Resort er et fantastisk resort med to klassebaner og har været vært på European Tour og naturligvis finalen af Tourskolen. At de nu er officiel kandidat til Ryder Cup siger vel alt om dette resort, fortæller direktør for Mediter Real Estate, Carsten Lange, der i flere år har beskæftiget sig med netop PGA Catalunya Resort.

– Vi har siden 2009 haft PGA Catalunya Resort i vores boligportefølje af luksusboliger på resorts, og samarbejdet med PGA Catalunya Resort om at gøre det bedre kendt. At PGA Catalunya Resort samtidig har en beliggenhed med kort afstand til den hyggelige by Girona, skisportsområder, Middelhavet samt Barcelona gør det til et meget specielt sted. Og det er noget vi mærker i efterspørgslen på villaer og luksuslejligheder, fortsætter Carsten Lange, der med sin opbakning til ECCO Touren har været med til at manifestere ECCO Tour Winter Series som en årlig tilbagevendende begivenhed.

– Det har været fantastisk at være en del af ECCO Touren i snart fem år, og vores strategi i forhold til ECCO Touren som markedsføringsplatform er uændret, fortsætter Carsten Lange.

Carsten Lange (th.) overrækker i ECCO Tour TV studiet Jens Fahbring checken som bevis på sejren ved Mediter Real Estate Masters 2012

Carsten Lange (th.) overrækker i ECCO Tour TV studiet Jens Fahbring checken som bevis på sejren ved Mediter Real Estate Masters 2012

– Siden 1999 har vi hjulpet rigtigt mange kunder fra især Danmark, Sverige og Norge med køb og salg af bolig i Spanien. Selvom vi også sælger mange boliger udenfor golfresorts, så er rigtigt mange af vores kunder golfspillere. Vi tror på at ECCO Touren, som har rigtigt mange golfspillere igennem Pro-Am turneringerne samt følgere på livescoring og TV udsendelser, giver os en god branding i golfkredse, uddyber Carsten Lange om den strategi, der til marts kommer ECCO Tour feltet til gode for femte gang.

– Derudover håber jeg sportsligt på noget rigtigt godt golf. Niveauet på ECCO Touren og Nordic Golf League bliver bedre og bedre og er et fantastisk “uddannelsessted” til golfspillere med ambitioner om at kvalificere sig til Challenge- og Europa Touren. Det skal blive spændene at følge igen til marts, slutter Carsten Lange.

Tag med ECCO Touren til Spaniens bedste golfbane
I forbindelse med Mediter Real Estate Masters og ECCO Tourens Winter Series arrangeres en helt unik tur til PGA Catalunya Resort. Det er en tur, der er åben for alle, som har lyst til at besøge Spaniens bedste golfbane og prøve kræfter med den bane, der er Spaniens kandidat til Ryder Cup i 2022. Du kan læse mere om den tur her.

Læs også: Tag med ECCO Tour til Europas bedste golfresort

Link til Mediter Real Estate
Du kan læse mere om Mediter Real Estate her, og på deres danske side her.

Ønsker du at blive en del af ECCO Touren i 2015 som enten sponsor eller spiller, så kan du kontakte:

Konkurrence:

Hver dag frem til juleaften kan du vinde præmier ved at deltage i en konkurrence på ECCO Tourens Facebook side. Du finder altid informationer om den nyeste konkurrence øverst på Facebooksiden. Deltag her.

 
Se ECCO Tour Winter Series 2014

Comments are closed.