Fra denne sæson vil det være FREJAs stilrene logo, der pryder ECCO Tourens caddieveste.

Fra denne sæson vil det være FREJAs stilrene logo, der pryder ECCO Tourens caddieveste.

Foruden at lægge navn til FREJA Final 4Four på ECCO Tour kalenderen 2014, så tager FREJA nu initiativ til at øge synligheden af transport-firmaet ved alle turneringer i 2014.

FREJA indgår et nyt sponsorat med den danske ECCO Tour, der placerer det klassiske FREJA-logo på den professionelle golf tours caddie-veste de næste mange år.

– Vi er glade for samarbejdet med FREJA i forvejen, og at det netop er deres navn, der skal pryde vores caddie-veste de næste mange år, passer mig faktisk rigtigt godt, fortæller Dorte Lassen, der er ansvarlig for salg og marketing i GolfPromote, firmaet bag ECCO Touren.

At caddievest-sponsoratet blev sat i udbud er en del af en ny strategi, som man ønsker at forsætte på ECCO Touren.

– Vores sponsorer har længe ønsket sig flere muligheder for eksponering. Det har vi tænkt os at hjælpe dem med fremover. Vi har mange tusinde mennesker igennem vores turneringer hvert år, vi har flere hundrede timers sendetid på TV, og vores billeder bruges på alle danske golfmedier. Den massive eksponering kan vi hjælpe vores netværk med at få gavn af, og det vil vi fortsætte med at blive bedre til, slutter Dorte Lassen, der tiltrådte sin stilling i starten af året.

Den danske ECCO Tour indledte sin 2014 sæson i Spanien i sidste måned med sejre til Kalle Samooja og Steven Jeppesen. Den 30. april rammer touren Danmark, når DAT Masters – Presented by Visit Tønder afvikles på Rømø. Her er Morten Ørum Madsen forsvarende mester.

I 2013 var årets første turnering på dansk grund netop FREJA Championship. Du kan se eller gense højdepunkterne fra FREJA Championship 2013 her.

Tagged with:
 

Comments are closed.