Jacob Glennemo vinder Race to Himmerland 2014, mens Martin Ovesen bliver nummer to

Jacob Glennemo vinder Race to Himmerland 2014, mens Martin Ovesen bliver nummer to

Jacob Glennemo vandt lørdag Race to Himmerland og sikrede sig dermed førstepræmien på 81.000 kroner. Martin Ovesen blev nummer to efter en fantastisk slutspurt, mens Christian Gløët blev nummer tre.

Med en finalerunde i par sluttede Jacob Glennemo i samlet 11 under par ved Race to Himmerland. Selvom Glennemo førte stort set hele dagen, så blev det alligevel voldsomt spændende til sidst.

 – Jeg ved ikke, hvad jeg lavede på 17. hul, sagde en lettet Glennemo efter runden med henvisning til det tre-putt, der igen bragte spænding i Race to Himmerland.

– Men det lykkedes alligevel, og jeg er bare så glad og træt nu. Det var en hård dag, og jeg super lettet.

På 18. hul slog Glennemo sit drive ud i træerne, og han måtte hole et putt på 3-4 meter for at sikre sig sejren, mens en splittet Martin Ovesen så til i TV studiet.

– Av, det var godt nok en kold spand vand i ansigtet det der, sagde Ovesen, da Glennemo trillede sit par putt i.

– Jeg havde håbet, jeg skulle i omspil, og at jeg kunne vinde det hele, men Jacob har spillet fantastisk hele ugen – ja hele året – så det er fuldt fortjent, sagde Ovesen, der efterfølgende også lignede en mand der var glad for sin andenplads.

Jacob Glennemo fører FREJA Final 4Four inden den sidste og afgørende turneringer i næste uge.

Jacob Glennemo fører FREJA Final 4Four inden den sidste og afgørende turneringer i næste uge.

Christian Gløët blev nummer tre i samlet ni under par, og en bogey på sidste hul kostede for Mølleåen-spilleren en masse værdifulde point til GolfBox Nordic Golf League Ranking.

På selvsamme Nordic Golf League faldt Rasmus Hjelm længere væk fra den Top 5 der ved slutningen af året kan sende ham på European Challenge Tour i 2015.

På GolfBox Nordic Golf League Ranking er top 36 kvalificeret til næste uges FREJA Final 4Four finale, mens resten holder vinterferie.

I FREJA Final 4Four rykkede Glennemo ligeledes til tops, så han nu også er storfavorit til at løbe med det fornemme Maurice Lacroix ur til en værdi af 87.000 kroner.

Du finder resultatet af Race to Himmerland her.

Se stillingen i FREJA Final 4Four her.

 

 

Comments are closed.