Patrick O'Neill holdt tungen lige i munden og fører ECCO Tournament of Champions efter første runde. Han deler føringen med svenske Anton Kiddy Nilsson i en-under-par.

Patrick O’Neill holdt tungen lige i munden og fører ECCO Tournament of Champions – by Ejner Hessel efter første runde. Han deler føringen med svenske Anton Kiddy Nilsson i en-under-par.

Patrick O’Neill har nok en gang fået en god start på en ECCO Tour, da han onsdag var bedste mand på Himmerland Golf & Spa Resort. Se interview med O’Neill.

Patrick O’Neill deler føringen ved ECCO Tournament of Champions – by Ejner Hessel med svenske Anton Kiddy Nilsson, mens feltets største navne som Morten Ørum Madsen, Lasse Jensen og Jesper Kennegård alle ligger længere tilbage.

Backtee New Course på Himmerland Golf & Spa Resort lægger i 2014 græs til Europatouren, når Made In Denmark afvikles for første gang. Men allerede i dag fik en stribe af Skandinaviens bedste golfspillere en smagsprøve på, hvad der venter Europatour-spillerne næste år.

Bedst til at mestre den stride vind og de meget hurtige greens var Patrick O’Neill og Anton Kiddy Nilsson, der med deres 70 slag, en-under-par, samtidig var eneste to spillere under par på førstedagen. Førstnævnte Patrick O’Neill var efter runden godt tilfreds.

– Det var en svær test derude i dag. Greens er meget hurtige og vinden var hård hele dagen, forklarede Patrick O’Neill og løftede sløret for sin succes på den svære bane.

– Jeg er god til at holde bogeys af kortet, når det er svært. Og det var vigtigt at kunne redde sine pars i dag, uddyber Frederikssund-spilleren, der ganske vel er klar over, at 156 Europatour-spillere betræder samme bane i 2014.

– Det kunne være sjovt at være med. Men det kræver nogle gode uger på Tourskolen. Men det er jo den slags, vi alle løber og kæmper for herude, så det kan man da godt drømme lidt om, slutter Patrick O’Neill. Du kan se hele interviewet med Patrick O’Neill nederst i artiklen.

På tredjepladsen i par ligger svenske Niklas Bruzelius, mens Jesper Thuen, Pontus Ellerström, Rasmus Hjelm og Kristian Nielsen deler fjerdepladsen i et slag over par.

Europatour-spillere til tælling
Mens der var succes til Patrick O’Neill og ovennævte kvartet, så blev førstedagen en hård omgang for en række af feltets største navne, heriblandt de to gæstende Europatour-spillere, Lasse Jensen og Morten Ørum Madsen.

Lasse Jensen kæmpede sig rundt i 76 slag, fem-over-par, hvilket placerer ham på en delt 31. plads.

– Det var godt nok blæsevejr i dag, grinede Lasse Jensen efter runden. 

– Det var egentligt slet ikke så dårligt, så nu skal jeg bare tidligt ud i morgen og udnytte, at vi forhåbentlig kan spille de første mange huller i nogenlunde vindstille betingelser.

Endnu værre gik det for Morten Ørum Madsen. Silkeborgprofilen, der har haft en fantastisk rookie-sæson på Europatouren måtte bruge hele 81 slag, inden dagens pinsler fik ende. Med 10-over-par skal “Madsen” spille sig op torsdag, hvis han ønsker at være en del af finalefeltet, der fredag og lørdag skal fordele de 50.000 euro.

Se stillingen ved ECCO Tournament of Champions – by Ejner Hessel her.

 

Comments are closed.