Jacob Pingel er blot en enkelt runde fra Made in Denmark 2014

Jacob Pingel Lauridsen er blot en enkelt runde fra Made in Denmark 2014

I fornem stil marcherede danske Jacob Pingel Laurdisen lørdag frem i spidsen af Made in Denmark Qualifier, da han kom den lange Green Eagle North Course rundt i fornemme 70 slag, tre under par. Samlet er den langtslående østjyde fire under par.

“Pingel” deler inden søndagens finalerunde føringen med svenske Jonas Magnusson i kvalifikationsturneringen, hvor de tre bedste er klar til Made in Denmark og en dyst mod Thomas Bjørn, Thorbjørn Olesen og en stor del af den europæiske elite.

Jacob Pingel Lauridsen startede ellers dagens runde med to bogeys og var på daværende tidspunkt langt fra en plads ved Made in Denmark. Spillet blev stabiliseret og via godt spil og god oprydning, når det skrantede trillede Jacob Pingel fem birdies i på resten af runden og har således lagt sig i en førerpositionen til at snuppe en plads ved Made in Denmark fra 14. – 17. juni på Himmeland Golf & Spa Resort.

LÆS OGSÅ: Hartø: Sådan kommer man til Made in Denmark

Mens Jacob Pingel Lauridsen ligner bedste danske bud på en top-3 ved Made in Denmark European Tour Qualifier, så var der godt nyt til en anden dansk Made in Denmark aspirant.

Nicolai Kristensen et mulehår fra Made in Denmark
Nicolai Kristensen spillede nemlig dagens runde i par og det var præcis nok til at klare cuttet. En god runde i morgen kan indspille en pæn check, der kan eliminere enhver tvivl om deltagelse. Skulle det kikse for Nicolai Kristensen på finaledagen, så vil han skæve til sin nærmeste konkurrent, Jesper Billing, og håbe, at den stærke svensker ikke placerer sig i toppen af leaderboardet.

Øvrige danske topplaceringer er; Nr. seks Oliver Nyholm (-1), Nr. 10 Peter Vejgaard (par), Nr. 12 Niklas Nørgaard Møller, Christian Gløët og Martin Ovesen (+1), Nr. 18 Anders Schmidt og Rasmus Hjelm (+2).

Der sendes søndag LIVE TV fra afslutningen. Du kan følge med LIVE på nettet som sædvanlig, men du kan også se programmet LIVE på Viasat Golf fra kl. 12.00.

Du kan finde stillingen ved Made in Denmark European Tour Qualifier her

 

 

 

Comments are closed.