Rasmus Hjelm fører PGA Catalunya Resort Championship inden søndagens finalerunde.

Rasmus Hjelm fører PGA Catalunya Resort Championship inden søndagens finalerunde.

Lørdagens runde ved PGA Catalunya Resort Championship blev ikke noget festfyrværkeri fra Rasmus Hjelms side.

En runde i par var dog nok til at holde nordjyden i spidsen, hvor han nu går ind til finaledagen med ét slags forspring til svenske Tobias Rosendahl, Christian Aronsen fra Norge, finske Miki Kuronon og den talentfulde spanier, Pep Angles.

Rasmus Hjelm leverede hele 16 pars på dagens runde, og da en bogey og en birdie udlignede hinanden, kunne han sætte sin signatur på en godkendt runde i par, 72 slag, på den krævende Stadium Course.

– Jeg er rigtigt godt tilfreds med min score i dag. Jeg spillede ikke så godt til tider, men jeg holdt godt sammen på min score og fik reddet mine pars, når det var nødvendigt, fortæller Rasmus Hjelm til ECCO Touren efter runden.

– Det er en svær golfbane, og det gælder om at holde sig ude af problemer. Jeg håber, at mit spil fra tee til green kører godt i morgen, og så tror jeg, at jeg har en god chance for at hive sejren hjem, fortæller Rasmus Hjelm.

Klik på billedet og se interview med Pep Angles.

Se Interview med Pep Angles her.

Spansk stortalent fører an i jagten på Hjelm
En international kvartet følger dog blot et enkelt slag efter Rasmus Hjelm. Christian Aronsen, Tobias Rosendahl, Miki Kuronen og Pep Angles er således placeret i samlet fire under par og vil alle jagte Hjelm på finaledagen. Især sidstnævnte Pep Angles glæder sig til finalerunden.

– Jeg bor ikke langt herfra, så jeg træner meget her i klubben. Jeg kender banen godt, og jeg kan godt lide mine chancer i morgen, fortæller Pep Angles til ECCO Touren.

Pep Angles er ganske ny som professionel, men som amatørspiller var han i 2015 rangeret som nummer 19 på verdensranglisten. I november nåede han frem til Europa Tourens Q-School Final Stage på netop PGA Catalunya Resort, og efter en første runde i 63 slag, lignede han et stjerneskud med kursen sat direkte mod Europa Touren.

– Det var en fantastisk start for mig, men på andendagen blev jeg lidt for aggressiv, og det må man ikke blive på Stadium Course. Jeg gik efter alle pindene, og jeg blev straffet hårdt for det, forklarer han om runden i 80 slag, der kostede ham en plads på Challenge eller Europa Touren i denne sæson.

Om Pep Angles hiver sin første store professionelle sejr hjem, eller om danske Rasmus Hjelm kan holde den talentfulde spanier bag sig, kan du få svar på fra kl. 09.40 søndag morgen.

Se stillingen i PGA Catalunya Resort Championship her.

Interview med Pep Angles nedenfor. Vil du se flere videoer fra ECCO Toure Winter Series, så kan du finde dem her.

 

Comments are closed.