Jesper Kennegård blev ECCO Tour Rookie of The Year 2013 og vandt årets Nordic Golf League Ranking og dermed den første "Championship Ring" fra C6 by Anne Cohen.

Jesper Kennegård blev ECCO Tour Rookie of The Year 2013 og vandt årets Nordic Golf League Ranking og dermed den første “Championship Ring” fra C6 by Anne Cohen. Præmierne blev overrakt af Dieter Kasprzak, adm. direktør hos ECCO.

I samarbejde med C6 by Anne Cohen blev ECCO Tour og Nordic Golf Leagues første ”Championship Ring” uddelt ved ECCO Tour Awards.

Vinderen blev Jesper Kennegård, der suverænt tog sig af Golfbox Nordic Golf League Ranking med suveræne 46.591 Euro, hele 14.436 Euro foran nummer to på listen. Kennegård blev desuden Rookie of The Year på ECCO Touren.

Dermed blev Jesper Kennegård første vinder af Nordic Golf Leagues Championship Ring designet af C6 by Anne Cohen.

– Tusind tak for hæderen. Tusind tak til ECCO Touren og til C6 by Anne Cohen. Det har været en rigtig god sæson for mig, og jeg har nydt at spille ECCO Tour i år, takkede Jesper Kennegård ved ECCO Tour Awards 2013, hvor han ligeledes løb med titlen som Rookie of  The Year.

Sådan ser Jesper Kennegårds Championship Ring ud. En stor diamant samt tre små sorte diamanter, en for hver sejr i 2013.

Sådan ser Jesper Kennegårds Championship Ring ud. En stor diamant samt tre små sorte diamanter, en for hver sejr i 2013.

En fantastisk ambassadør
Jesper Kennegård vandt hele tre gange på Nordic Golf League (en på ECCO Tour og to på Nordea Tour) i 2013, og med endnu en stribe flotte resultater var der aldrig væsentlig tvivl om, at den store svensker ville indskrive sig i historiebøgerne som den første Championship Ring vinder. Og Kennegård er den perfekte ”ring-bærer”.

– Jamen Jesper har jo haft en fantastisk sæson. Han har leveret enestående resultater gennem mange måneder, og det er meget fortjent, at vi nu skal designe en ring til ham med en stor diamant, og tre små sorte diamanter (én for hver Nordic League sejr), fortæller Frank Rasmussen fra C6 by Anne Cohen til ECCO Touren.

– Når man kigger på vores eksklusive design, er det faktisk svært for mig at finde en mere værdig og nærmest perfekt spiller til at vinde den første ring. Jesper er en dedikeret ung mand, der er meget seriøs omkring sin golf. Han sætter en dyd i hårdt arbejde, og så er han jo selv hugget ud i granit, ligesom vi selv er dygtige til at arbejde med diamanter, slutter Frank Rasmussen.

Designer, Anne Cohen, sammen med Jesper Kennegård, der på venstre hånd bærer The Championship Ring fra C6 by Anne Cohen.

Designer, Anne Cohen, sammen med Jesper Kennegård, der på venstre hånd bærer The Championship Ring fra C6 by Anne Cohen.

Jesper Kennegård vandt i 2013 Freja Championship på Himmerland Golf & Spa Resort i maj, inden han smuttede over Sundet og sidenhen vandt Wisby Open by Destination Gotland og SM Match Play. Det blev desuden til andenpladser ved DAT Masters efter Morten Ørum Madsen, og ved Tour Final på Nordea Touren.

Den næste Europatour-stjerne?
Det forventes af mange, at Jesper Kennegård bliver den næste i en perlerække af skandinaviske talenter, der har brugt ECCO Touren til at sætte gang i en glorværdig karriere.

I løbet af de seneste år har navne som Thorbjørn Olesen, Joakim Lagergren, Kristoffer Broberg, Morten Ørum Madsen, J.B. Hansen og Johan Carlsson, byttet ECCO Touren ud med European Tour, så det er store sko, der skal fyldes ud af Kennegård, der nu i første omgang skal prøve kræfter med Challenge Touren fra 2014.

Du kan se slutresultatet på Nordic Golf League Ranking her.

 

Tagged with:
 

Comments are closed.