Safebuy.dk ny Nærmest Flaget sponsor i 2014

Safebuy.dk ny “Nærmest Flaget” sponsor i 2014

ECCO Tour har sikret sig endnu et spændende element for de fremmødte sponsorer, der inden hver ECCO Tour turnering dyster mod hinanden ved ECCO Tourens populære pro-ams.

Safebuy.dk er nemlig hoppet med i Danmarks stærkeste golf-netværk og leverer i hele 2014 præmier til en eksklusiv nærmest flaget konkurrence. Ved hver pro-am udvælges et par-3 hul, hvor spilleren, der slår bolden tættest på hullet sikrer hele sit hold en lækker gaveæske.

– Vi har et stort udvalg af kvalitetsprodukter som vine, chokolade, slik og delikatesser, og med vores målsætning om at blive Danmarks største udbyder af firmagaver, er ECCO Tour og dennes netværk et oplagt sted at starte, siger partner i Safebuy.dk, Jan Hansen.

– Vi spiller selv en masse golf, og vi har i forvejen et godt kendskab til ECCO Touren og nyder selv at deltage ved pro-ams. Desuden henvender en masse af vores produkter sig rigtigt godt til golfspillere, der ofte er livsnydere, som vi også selv er, fortsætter Jan Hansen, som tidligere har fulgt sin søn Joachim B. Hansen (Nu JB Hansen) på den danske tour.

I stedet for at tegne et mere traditionelt sponsorat hos den danske golf tour, så har man hos Safebuy.dk valgt at satse på et sponsorat, som skiller sig ud fra, og som i høj grad fokuserer på eksponering.

– Vi har valgt at forsøge os med denne type konkurrence for at skille os lidt ud. Vi er rigtigt glade for selv at spille golf og for de andre muligheder, som et sponsorat giver os. Men vi har helt klart fokuseret på, at vi skulle have vores Safebuy.dk logo ud til ECCO Tourens netværk, som vi håber, vi på sigt kan skabe et godt samarbejde med, slutter Jan Hansen.

Du finder produkter og mere information om Safebuy.dk på, (ikke overraskende) www.Safebuy.dk

 

Comments are closed.