ECCO Tour runder 50 millioner kroner i udbetalte præmiepenge. På billedet ses feltet ved ECCO Tour Winter Series 2016
ECCO Tour runder 50 millioner kroner i udbetalte præmiepenge. På billedet ses feltet ved ECCO Tour Winter Series 2016

ECCO Tour turneringen, Mediter Real Estate Masters 2016 sluttede tirsdag den 15. marts på PGA Catalunya Resort, og med præmiesummen på 375.000 kroner, så rundede ECCO Touren en flot milepæl med en samlet udbetalt præmiepulje på 50.000.000 kroner i løbet af tourens 14 årige levetid.

– Det er en fantastisk milepæl vi rundede på PGA Catalunya Resort i sidste måned, og ECCO spiller efter min mening en helt afgørende rolle – ikke bare med ECCO Touren, men også i den udvikling vi ser i dansk professionel golf i disse år. Så der skal lyde et stort tak til ECCO for et fantastisk samarbejde, siger Flemming Astrup.

Udklækker talenter til Europa Touren
Danske spillere som Thorbjørn Olesen, Jeppe Huldahl, Joachim B. Hansen, Lasse Jensen, Andreas Hartø, Jeff Winther, Lucas Bjerregaard og Morten Ørum Madsen har nydt godt af det engagement som ECCO har haft i dansk golf de seneste mange år.

– Uden ECCO Touren, så ved jeg ikke, hvor jeg havde været i dag, fortæller Lucas Bjerregaard i en stjernespækket hyldestvideo til ECCO Touren, hvor også Thomas Bjørn, Morten Ørum Madsen og Thorbjørn Olesen sætter ord på ECCO Tourens betydning.

– Når jeg ser de spillere, der kommer herud, som har spillet på ECCO Touren, så er de meget mere klar over, hvordan de skal opføre sig, hvordan de skal være og til at spille det spil, som de skal kunne for være med på Europa Touren, fortæller Thomas Bjørn blandt andet.

Du kan se hele videoen nedenfor.