Nicolai Kristensen fik sit store gennembrud i 2014. Kommer årets første sejr ved Willis Masters i Kokkedal i denne uge?

Nicolai Kristensen fik sit store gennembrud i 2014. Kommer årets første sejr ved Willis Masters i Kokkedal i denne uge?

Danske Nicolai Kristensen tog i 2014 ECCO Touren med storm. I år har det knebet med resultaterne, men sejren eller topresultatet kan sagtens komme i denne uge ved Willis Masters.

Nicolai “Knist” Kristensen vandt i 2014 to ECCO Tour events i træk, og blev hurtigt udråbt som den næste dansker, der ville tage springet til både Challenge Tour og European Tour.

Kristensen var på daværende tidspunkt amatør, men efter overgangen til de professionelle rækker, har det knebet for Holstebro-profilen. Måske et naturligt resultat af den store hype i 2014, men ikke desto mindre en frusterende udvikling for Kristensen.

-Det har været rigtigt frustrerende i år. Jeg har ikke leveret de resultater, som jeg havde håbet på, men heldigvis er golfsæsonen lang, og det er ikke for sent at ændre på det endnu, siger Nicolai Kristensen.

– Sidste sæson var fantastisk for mig, og det er klart, at det har betydet lidt ekstra forventninger. Nok i virkeligheden mest egne forventninger. Og det har været frustrerende ikke at kunne bygge videre på sidste års to sejre og gode udvikling. Men jeg tror, og håber, at topresultatet eller sejren er lige om hjørnet, for jeg har arbejdet stenhårdt, siger “Knist”. 

– Jeg tror, at denne uge godt kan blive rigtig god. Jeg kan godt lide banen i Kokkedal, og den passer godt til mit spil lige nu. Hvis man tænker sig lidt om, kan man godt slå lidt skævt med driveren og slippe afsted med det. Og det har nemlig primært været mit problem at komme fra tee i år, uddyber Nicolai Kristensen.

– De kortere slag sidder rigtigt fint, så jeg burde kunne lave en masse birdies i denne uge, og forhåbentlig blande mig i topstriden ved Willis Masters, slutter den 23-årige vestjyde.

Willis Masters er allerede i gang, og du kan følge livescoring her.

 

 

Comments are closed.