Wallace Booth fører Mediter Real Estate Masters på ECCO Tour efter anden runde.

Wallace Booth fører Mediter Real Estate Masters på ECCO Tour efter anden runde.

Den spraglede skotte, Wallace Booth fører Mediter Real Estate Masters 2014 inden fredagens finalerunde. Daniel Løkke og Martin B. Ovesen er bedste danskere, mens også Jeppe Huldahl har sejren inden for rækkevidde fredag.

Farvestrålende skotsk Challenge Tour spiller i front
Wallace Booth, der sidste år spillede European Challenge Tour, viste torsdag klassen, og kom La Manga Club South Course rundt i fire under par, 69 slag. Det tager den farvestrålende skotte til samlet fire under, og dermed fører han med et slag til Jacob Glennemo på andenpladsen.

– Jeg spillede rigtigt solidt i dag. Jeg har to eagles, som jo altid hjælper på et scorekort, forklarede den skotske “Braveheart”, Wallace Booth, der har planen klar for finaledagen.

– Det gælder om at holde bolden i spil fra tee. Greens er så hurtige og kuperede, at man er nødt til at ligge i fairway, hvis man skal kunne slå efter pindene, uddyber Wallace Booth, der igen i år skal prøve kræfter med European Challenge Tour.

– Jeg har en dårlig kategori på Challenge Touren i år, så jeg ved ikke, hvor mange events jeg får. Jeg sluttede som nummer 92 sidste år, men jeg glæder mig til forhåbentlig at udnytte mine chancer lidt bedre i denne sæson, slutter Wallace Booth.

Stærke navne på jagt
Jacob Glennemo, der sluttede som nummer to for fire dage siden ved årets første ECCO Tour, La Manga Club Championship, ligger på andenpladsen i samlet tre under par. Den stærke svensker vil fredag jagte sejren i Mediter Real Estate Masters, efter at han netop missede sejren ved La Manga Club Championship.

Steven Jeppesen og Fredrik Gustavsson deler tredjepladsen i to under par, mens Max Munther, der førte efter førstedagen ligger alene på femtepladsen i en under par.

Mens der igen er mange internationale spillere i toppen, så ligger Daniel Løkke og Martin B. Ovesen på en delt sjetteplads og er dermed bedste danskere inden finalerunden. Med en samlet score i par, så har begge spillere sejren inden for rækkevidde, ligesom Jeppe Huldahl i en over par, kan løbe med trofæet fredag.

Finalerunden ved Mediter Real Estate Masters begynder fredag morgen, hvor de tilbageværende 47 spillere skal fordele præmiesummen på 60.000 euro.

Du kan finde stillingen i Mediter Real Estate Masters her.

Comments are closed.