Stensballegaard Golf

Stensballegaard Golf lægger igen i 2013 græs til ECCO Touren

Igen i 2013 skal ECCO Touren en tur forbi Stensballegaard Golfs prægtige golfanlæg, og det til stor glæde for Stensballegaard Golfs direktør, Peter Bjerremand Jensen, der tillægger ECCO Tour samarbejdet en uvurderlig værdi.

I 2012 besøgte ECCO Touren Stensballegaard Golf hele to gange. Først ved Bravo Tours Open og sidenhen til Challenge Tour turneringen, ECCO Tour Championship. I 2013 skal et af årets største golfbegivenheder på dansk grund igen afvikles på netop Stensballegaards stort-opslåede golfanlæg.

– Værtskabet for ECCO Touren i 2012 og 2013 og European Challenge Tour i 2012 har og vil give Stensballegaard Golf en uvurderlig synlighed i golfpressen. Og vi har fået mange gode ambassadører blandt såvel de professionelle som de amatører, der har deltaget i vores pro-ams, forklarer direktør, Peter Bjerremand Jensen.

– Vores relativt unge klub er rykket tæt sammen, og turneringerne har været med til at skabe et stærkt sammenhold i klubben. Over 100 frivillige fra klubben har bakket op aktivt omkring turneringerne, og det har i høj grad haft en positiv indvirkning på sammenholdet i klubben, uddyber Peter Bjerremand Jensen, der også slår fast, at turneringerne vil få en økonomisk indflydelse på klubben.

– På sigt er vi sikre på, at initiativerne og eksponeringen vil betyde flere medlemmer. Det er både i form af medlemmer, greenfee og company days på Stensballegaard Golf.

ECCO Touren svinger i 2013 forbi Stensballegaard Golf, når Mercedes Benz Match Play – Presented by Ejner Hessel løber af stablen fra den 24. – 28. juni. Turneringen afvikles, som navnet antyder, som en hulspilsturnering, hvor præmiesummen er hele 50.000 euro.

Du kan læse meget mere om Stensballegaard golf og tilbud på greenfee på klubbens hjemmeside her.

Tagged with:
 

Comments are closed.