Stephan Juul imponerede som den nye dreng i klassen i 2014 på HC Andersen Golf, hvor han sluttede som nummer tre. Hvordan går det ham i 2015?

Stephan Juul imponerede som den nye dreng i klassen i 2014 på HC Andersen Golf, hvor han sluttede som nummer tre. Hvordan går det ham i 2015?

H.C. Andersen Golf lægger i denne uge bane til Kitchen Joy Championship Presented by Eventyret Fyn. Og årets tredje ECCO Tour på dansk grund, er en kærkommen chance for en af sidste års positive overraskelser, Stephan Juul, til for alvor at få gang i spillet.

Stephan Juul fik i 2014 sit professionelle gennembrud ved netop Kitchen Joy Championship på HC Andersen Golf. Og selvom Juul ikke har fået den bedste start på 2015-sæsonen, så kan gensynet med den nordfynske linksbane, være lige hvad der skal til.

– Det er altid godt at komme tilbage til en bane, hvor man har gode minder, siger Stephan Juul, der sidste år sluttede på en delt tredjeplads ved Kitchen Joy Championship.

– Spillet har faktisk ikke været så skidt i år. Der har bare manglet lidt marginaler, og når man hele tiden føler, at man er lidt bagefter og skal angribe, så kommer der typisk lidt flere fejl, fortsætter Fredensborg-profilen.

– Jeg synes, at formen er god, så jeg tror og håber, at jeg for alvor kan få gang i min sæson i denne uge. Sidste års besøg på HC Andersen Golf var helt fantastisk. Banen er god, klubben er hyggelig, og der er en rigtig god stemning over hele turneringen. Jeg glæder mig til at komme i gang, slutter Stephan Juul.

I 2014 sluttede Stephan Juul i samlet 15 under par efter de tre runder. Med udsigt til blæst de kommende dage, så kan gensynet med HC Andersens åbne anlæg dog vise sig at levere helt andre scores i dette års udgave af Kitchen Joy Championship Presented by Eventyret Fyn.

Stephan Juuls turnering starter torsdag kl. 12.30, hvor han slår ud sammen med blandt andre Jesper Kennegård, der efter en frygtelig 2014-sæson også trænger til at få sat skub i sin karriere igen. Mange husker nok Kennegård som manden, der i 2013 i suveræn stil vandt hele Nordic Golf League. Desværre for den store svensker, blev besøget på European Challenge Tour en kort affære, således at han nu igen skal forsøge at kickstarte karrieren på ECCO Touren. 

Du kan se starttider til Kitchen Joy Championship Presented by Eventyret Fyn her.

Fra torsdag morgen kan du følge turnering LIVE her.

 

 

Comments are closed.