Christoffer Lange slår sit andetslag på hul 9 på La Manga Club South Course.

Christoffer Lange slår sit andetslag på hul 9 på La Manga Club South Course.

Anden afdeling af ECCO Tour Winter Series 2014 begynder onsdag på La Manga Club.

Mediter Real Estate Masters er med sine 60.000 euro i præmiesum en af de absolut største og vigtigste hele året.

Søndag vandt Kalle Samooja fra Finland La Manga Club Championship, men allerede onsdag får feltet chancen for at tage revanche.

Danskere som Christoffer Lange, Lasse Jensen, Mark Haastrup, Jeppe Huldahl, Lars Johansen, Rasmus Hjelm og Anders Schmidt Hansen vil jagte en sejr, mens nye navne som Christian Bæch Christensen, Christian Gløét og Peter Vejgaard også skal forsøge at bygge videre på deres gode form.

Kamp for både Challenge Tour og European Tour
Mediter Real Estate Masters kan med sine imponerende 60.000 euro i præmiesum få stor betydning, når regnskabet skal gøres op ved udgangen af sæsonen. Med næsten 11.000 euro i førstepræmie kan vinderen tage et væsentligt skridt mod European Challenge Tour fra næste sæson, ligesom han skyder sig meget tæt på at kvalificere sig til European Tour, Made in Denmark, i Himmerland til august.

Der er derfor rigeligt at spille for, når det store og internationale felt onsdag morgen tager både North og South Course i brug på La Manga. Med stærke spillere fra England, Spanien, Schweiz, Finland og Italien er der ingen garanti for, at vinderen kommer fra enten Danmark eller Sverige.

Du finder startlisten til Mediter Real Estate Masters her.

Du finder live scoring på www.eccotour.org/scores/ fra onsdag morgen.

 

Comments are closed.