Klik her for at ECCO Tourens sponsor prospekt 2013

Klik her for at se ECCO Tourens sponsor prospekt.

Gennem december vil ECCO Touren åbne en låge  i ECCO Tour kalenderen hver dag.

Via ECCO Tour Julekalenderen, vil vi løfte sløret for samtlige turneringer på ECCO Tour kalenderen 2014, og tilmed løbende inkludere en række spændende overraskelser og konkurrencer. Derfor håber vi, at du vil læse med hver dag.

Låge nr. 8. ECCO Touren er større end nogensinde før, og udover at spillerne har hele 18 turneringer og 6,5 millioner kroner i præmiepenge at kæmpe for i 2014, så er det også mere attraktivt end nogensinde før at være sponsor på ECCO Touren.

18 turneringer fordelt over seks lande er hvad der venter ECCO Tour feltet i 2014. En imponerende kalender, som nu også kommer ECCO Tour sponsorerne og netværket til gode.

– Det er uden tvivl mere interessant end nogensinde før at være sponsor på ECCO Touren. Udover vores Pro-Ams har vi inkluderet en række andre muligheder for vores sponsorer, så de har endnu mere at vælge imellem end tidligere, forklarer salgschef, Martin Kristensen, med henvisning til det klip-system, der kendetegner ECCO Tourens sponsorkoncept.

– Man køber en sponsorpakke på ECCO Touren, og i den pakke medfølger blandt andet et givet antal klip, som man kan bruge til vores rejser, pro-ams osv. Så man vælger altså selv, om man vil spille Pro-ams i Jylland på Fyn eller på Sjælland, ligesom man selv vælger, hvornår på året, man vil spille. Og med de nye valgmuligheder, er der endnu mere at vælge imellem for sponsorerne, som altså også kan prioritere en fantastisk tur til Barsebäck eller en rejse til La Manga eller Mallorca, uddyber Martin Kristensen.

Udenlandsrejser, Europa Tour VIP adgang og Pro-ams
ECCO Tourens sponsorkalender tilbyder i 2014 golfrejser til udlandet i både forår og efterår, ligesom det også fremgår af kalenderen, at ECCO Tour sponsorer kan bruge deres ”klip” til at få VIP adgang til Made in Denmark, hvilket er helt unikt for ECCO Tourens sponsorer.

– Desuden knokler vi i samarbejde med en sponsor på udarbejdelsen af en meget eksklusiv sponsorrejse i november måned. Vi kan ikke afsløre så meget endnu, men det bliver en oplevelse ud over det sædvanlige, som vi ser frem til at offentliggøre for vores sponsorer inden længe, fortæller Martin Kristensen entusiastisk.

Foruden de nævnte tiltag, så kickstarter ECCO Touren allerede i februar sponsoråret 2014.

– Vi vil gerne styrke netværket omkring ECCO Touren, og hvert år arbejder vi benhårdt på at skabe et netværk blandt sponsorerne, så alle får maksimalt udbytte af deres ECCO Tour sponsorat. Vi bliver så glade, når vi ser vores sponsorer i dialog med hinanden, og det vil vi gøre meget for i 2014, uddyber Martin Kristensen.

I alt kan ECCO Tour sponsorerne vælge mellem 27 Pro-ams, der inkluderer besøg til Barsebäck, Silkeborg Ry Golfklub, Holstebro Golfklub og mange andre topbaner. Sponsorater starter på 15.000 kroner, hvilket hedder et Tour Partner sponsorat, og pakken giver blandt andet adgang til tre Pro-Ams, hvor man i alt tropper op som et tre-mandshold og i klubhuset får tildelt en professionel, som ligeledes samler point ind til holdet.

– Har du ikke prøvet en Pro-am på ECCO Touren, så synes jeg bestemt, at du er gået glip af noget, slutter Martin Kristensen.

Inden for de sidste år, har Thorbjørn Olesen, Morten Ørum Madsen, Nick Dougherty, JB Hansen, Jeppe Huldahl, Lucas Bjerregaard, Andreas Hartø og Steen Tinning været blandt de profiler, som sponsorerne har spillet med.

Har du spørgsmål eller er du interesseret i at tilslutte dig Danmarks stærkeste golfnetværk og dermed få adgang til alle herlighederne, så er du velkommen til at kontakte Martin Kristensen på mk@eccotour.org.

Du kan læse mere om ECCO Tour sponsormulighederne her. Og nedenfor kan du se en video-præsentation speaket af Leif Nyholm.

Konkurrence: Hver dag frem til jul udlodder ECCO Tour et dusin Srixon Z Star bolde i en konkurrence på Facebook. Du finder dagens konkurrence her. 

Skriv dit svar under artiklen her eller på Facebook senest i morgen kl. 11.59. Der trækkes lod mellem de rigtige svar, og vinderen får et dusin Srixon Z Star bolde. Alle der svarer rigtigt deltager automatisk i lodtrækningen om et par ECCO sko den 24. december. Held og lykke.

Svarer du her på siden, skal du huske at skrive dit fulde navn samt dit svar. Vinderen offentliggøres både nedenfor og på Facebook.

Dagens konkurrence: Hvor mange Pro-ams kan ECCO Tour sponsorer vælge mellem i 2014?

Comments are closed.