Jeff Winther vandt ECCO Tournament of Champions - by Ejner Hessel 2013

Jeff Winther vandt ECCO Tournament of Champions – by Ejner Hessel 2013

Jeff Winther sikrede sig lørdag sæsonens anden og karrierens tredje sejr på ECCO Touren, da han i en dramatisk finale vandt ECCO Tournament of Champions – by Ejner Hessel.

Jeff Winther sluttede turneringen i en totalscore i par, og på den svære Backtee New Course på Himmerland Golf & Spa Resort, gav det en sejr på et slag foran svenske Steven Jeppesen og to foran Niclas Johansson. Johansson og Winther var ellers lige ud af 18. og sidste hul, hvor sæsonens helt store drama udspillede sig. 

Jeff Winther slog sit andet slag over green i en bunker. Efterfølgende slog Niclas Johansson bolden i vandet, og spillede fordelen tilbage til Jeff Winther. Men da Jeff Winther returnede tjenesten og ikke kom op af bunkeren i første forsøg, skulle han pludselig hole et putt på tre meter for at vinde. Iskolde Jeff Winther holede sit putt os vandt dermed sæsonens anden sejr.

– Det er en fantastisk følelse. Jeg var ret nervøs til sidst, og det kunne man sikkert også se, grinede Kokkedalspilleren med reference til det forkølede bunkerslag.

– Min putter har været fantastisk hele ugen, og den svigtede mig ikke til sidst, uddybede Winther, der lavede birdie på hul 16 og 17 inden han måtte hole en tre-meter for bogey på sidste.

Steven Jeppesen løb med andenpladsen alene, da Niclas Johansson faktisk endte med at lave en 7’er på sidste hul og dumpede ned på en tredjeplads.

På fjerdepladsen havde Mark Haastrup en glimrende dag på golfbanen, og med en runde i 67 slag, vil have tage en god portion selvtillid med sig til sin sædvanlige arbejdsplads, European Challenge Tour.

Fredrik Gustavsson stod på femtepladse for flere af dagens højdepunkter. En hole-in-one på banens 16. hul banede vejen for en fantastisk runde i seks-under-par, 65 slag.

Der blev sendt LIVE fra ECCO Tournament of Champions. Der vil blive lagt en on demand version op i løbet af weekenden, og det kan varmt anbefale at se eller gense den dramatiske afslutning.

Du finder resultatet af ECCO Tournament of Champions – by Ejner Hessel her.

Comments are closed.