Erik Myllymäki (mf.) vandt Kellers Park Masters presented by Vejle Kommune. Til højre ses baneejer, Knud Daugaard-Hansen og tv. Frederik Hedmark som bedste amatør.
Erik Myllymäki (mf.) vandt Kellers Park Masters presented by Vejle Kommune. Til højre ses baneejer, Knud Daugaard-Hansen og tv. Frederik Hedmark som bedste amatør. (foto: Jess Anderson)

For anden uge i træk blev det til finsk sejr på ECCO Touren, da Erik Myllymäki fredag vandt Kellers Park Masters presented by Vejle Kommune. Nicolai Tinning blev bedste dansker på en delt femteplads.

Erik Myllymäki førte fra start til slut ved Kellers Park Masters Presented by Vejle Kommune, og via 24 birdies og en eagle på de tre runder, så blev Myllymäki en fortjent vinder.

Gustav Adell sluttede på andenpladsen, mens Nicolai Tinning som bedste dansker sluttede på femtepladsen. Patrick Rasmussen blev en flot nummer 6, mens Jeppe K. Andersen og Martin Amtkjær også kunne notere top-10 placeringer, da de delte ottendepladsen.

Frederik Hedmark blev bedste amatør i turneringen med en placering som nummer 33.

Se resultatet af Kellers Park Masters presented by Vejle Kommune her.

Se stillingen på Nordic Golf League her.

Se præmieoverrækkelse og de pæne ord om Kellers Park Golf Club
Det var første gang Kellers Park Golf Club lagde græs til ECCO Touren, og nedenfor kan du se en hyldest til både bane, klub og frivillige i forlængelse af præmieoverrækkelsen.

Har du lyst til at spille Kellers Park Golf Club, så kan du helt frem til mandag prøve anlægget med fuldt ECCO Tour setup, og se, om du kan lave lige så mange birdies som de professionelle. Pris kun 250 kroner. Det kan du læse mere om her.