RTJ

Steen Tinning skal ved Ejner Hessel Championship igen bide skeer med den skandinaviske ungdom. Følg hans kampe hele ugen.

Torsdag begynder Ejner Hessel Championship Presented by Mercedes-Benz på Skjoldenæsholm Golf Center. I feltet er nok engang rutinerede Steen Tinning, som denne gang bydes op til dans af et par af Danmarks mest spændende golfkometer.

Steen Tinning har for en stund slået vejen forbi den danske ECCO Tour, hvor han fra torsdag morgen slår ud ved Ejner Hessel Championship Presented by Ejner Hessel. Tinning spiller de første to dage sammen med svenskerne, Niklas Bruzelius og Björn Hellgren, når de 300.000 kroner skal fordeles.

Til kamp mod ungdommen
Mens Tinnings navn på papiret springer de fleste danske golfentusiaster i øjnene, så står en række etablerede og nye danske golfkometer på spring. Specielt spændende kan det blive at se Mads Søgaards fortsatte udvikling på den professionelle tour, hvor han de seneste uger har understreget sit store talent.

Mads Søgaard turnede inden sæsonen professionel, og efter en langsom start på året, har de seneste turneringer vist, at den næste danske ECCO Tour vinder sagtens kan hedde Mads Søgaard.

Den seneste danske ECCO Tour vinder – og faktisk sæsonens hidtil eneste af slagsen – hedder Nicolai Kristensen. Og hvor Mads Søgaard inden sæsonen valgte at bytte sin amatørkarriere ud med livet som professionel, så frister Kristensen fortsat tilværelsen som amatør.

Med sin sejr i ACTONA Championship for mindre end tre uger siden beviste Nicolai Kristensen, at det talent, der på resultattavlen delvist har ligget i dvale de seneste par sæsoner, ubestridt hører til Danmarks største af slagsen.

Foruden Mads Søgaard og Nicolai Kristensen står en række af Skandinaviens bedste golfspillere klar på første tee torsdag, og på den stortopslåede Trent Jones Jr. bane på Skjoldenæsholm Golf Center, forventes det, at det netop vil blive de allerbedste, der skal slås om sejren.

Blandt forhåndsfavoritterne er således Jacob Glennemo, Steven Jeppesen, Rasmus Hjelm, Jesper Billing, Peter Vejgaard og Marcus Larsson.

Du finder starttider ved Ejner Hessel Championship Presented by Mercedes-Benz her.

Du finder livescoring fra turneringen fra torsdag morgen her.

Comments are closed.