Andreas Hartø vandt ECCO Tour Championship 2010 på Green Eagle Golf Club

Andreas Hartø vandt ECCO Tour Championship 2010 på Green Eagle Golf Club

Igen i 2015 besøger ECCO Touren det højtprofilerede, Green Eagle golfanlæg, ved Hamburg.

Og igen i 2015 vil der blive arrangeret en pro-am tur, så også ECCO Tourens sponsorer og deres gæster kan prøve kræfter med et af Tysklands bedste golfanlæg, forud for den professionelle turnering.

ECCO Tour julekalender
Hver dag frem mod juleaften, kan du læse spændende nyt omkring 2015-sæsonen, mens du ligeledes hver dag kan vinde præmier på ECCO Tourens Facebook-side. Se alle tidligere vindere her.

Meget på spil ved ECCO German Masters
I 2014 lagde Green Eagle græs til Made in Denmark European Tour Qualifier, men fra næste sæson afvikles i stedet ECCO German Masters fra 24. – 26. juni på den tyske monsterbane. Præmiesummen er sat til 45.000 euro svarende til 337.500 kroner, og selvom der i 2015 ikke direkte er Made in Denmark pladser på højkant på Green Eagle, så kan turneringen blive meget afgørende for, hvem der skal udfordre Thomas Bjørn og nyde bifald fra Himmerland Hill senere på året.

ECCO German Masters er nemlig sidste ECCO Tour afdeling, inden den afgørende Made in Denmark European Tour Qualifier, hvorfor resultatet på den krævende tyske bane vil skabe afgørende forskydninger i toppen af ECCO Tour ranglisten, Race to Himmerland, hvor de tre bedste får en invitation til Made in Denmark 2015.

Og med sine mere end 7.000 meter er monstret, Green Eagle North Course, en god udfordring for alle spillere.

Jesper Gaardsdal vandt Made in Denmark European Tour Qualifier 2014 og blev klar til Made in Denmark.

Jesper Gaardsdal vandt Made in Denmark European Tour Qualifier 2014 og blev klar til Made in Denmark.

– Det er en svær bane. Den er lang, greens er kuperede og tricky, og anlægget kan sættes virkeligt svært op. Men på trods af sin længde, så var det faktisk ikke de længstslående spillere, der dominerede i 2014. Så præcision fra tee, forståelse for de svære greens og evnen til at holde dobbelt-bogeys eller værre fra kortet, tror jeg bliver afgørende igen i 2015, siger ECCO Tour presseansvarlig, Brian Vester.

I 2014 vandt Jesper Gaardsdal foran Jonas Magnusson og Oscar Zetterwall, mens Christian Gløët blev bedste dansker på en ottendeplads.

Rød-hvid kærlighed på Green Eagle
Tilbage i 2010, var det danske Andreas Hartø, der løb med overskrifterne ved ECCO Tour Championship på Green Eagle. Hartø sejrede i Challenge Tour turneringen, og den daværende amatørspiller har da også stadig et helt særligt forhold til Green Eagle Golf Club.

– Jeg husker naturligvis banen rigtigt godt. Det var en fantastisk oplevelse, og måske den golfoplevelse, der står klarest i min hukommelse, foræller Hartø om besøget på den næsten 7.200 meter lange monsterbane ved Hamburg.

Og glæden og sympatien for Andreas Hartø ligger også stadig som en euforisk dyne over Green Eagle Golf Club. Store plakater og billeder af den ekstroverte dansker pryder klubhuset og restauranten, ligesom magasiner og klubblade fortsat har ham portrætteret.

– Vi har et godt forhold til dem. Vi elsker at være der, og det er helt tydeligt, at de også elsker, når vi kommer. Der er ingen tvivl om, at de har Andreas (Hartø, red) som en af klubbens helte. Det skal man vist være blind for at overse, når man træder ind i deres klubhus. Men jeg tror i det hele taget, at de er rigtigt glade for danskere, siger Brian Vester.

Perfekt destination for en sommer-sponsortur
Som det var tilfældet i 2014 afvikles der igen i 2015 ECCO Tour pro-am forud for turneringen på Green Eagle. På trods af køretiden, så var pro-am’en nemlig en rigtig stor succes, som skal gentages i 2015.

– Sponsorerne var rigtig glade for turen. Mange lavede en to eller tre-dages tur ud af det, og kombinerede vores pro-am med enten en prøverunde dagen inden, en runde på anlæggets øvrige 18 huller eller et besøg på en anden topbane i området, fortæller Brian Vester.

– Mange har en idé om, at det er lidt dyrt at spille golf på de lækre baner i Tyskland, men det er faktisk helt forkert. Og kvaliteten er bestemt værd at køre efter, specielt til Green Eagle Golf Club. Det er to rigtigt fine fyre, der har bygget anlægget op, og de formår at skabe en stemning på og omkring banen, som jeg mener, man skal opleve, uddyber Brian Vester.

Nedenfor kan du se LIVE programmet fra Made in Denmark European Tour Qualifier 2014.

Konkurrence:

Hver dag frem til juleaften kan du vinde præmier ved at deltage i en konkurrence på ECCO Tourens Facebook side. Du finder altid informationer om den nyeste konkurrence øverst på Facebooksiden. Deltag her.

Se alle tidligere vindere her.

Made in Denmark European Tour Qualifier 2014 

Comments are closed.