Nicolai Kristensen vandt fredag ACTONA Championship 2014 efter en vanvittige runde i 66 slag. Her ses han i søen efter præmieoverrækkelsen.

Nicolai Kristensen vandt fredag ACTONA Championship 2014 efter en vanvittige runde i 66 slag. Her ses han i søen efter præmieoverrækkelsen.

Nicolai Kristensen vandt fredag karrierens absolut største sejr, da han i suveræn stil vandt ACTONA Championship på den danske ECCO Tour.

Amatørlandsholdsspilleren henviste Jonathan Åhgren til andenpladsen, mens Steven Jeppesen, David Palm, Mads Søgaard og Jesper Billing delte tredjepladsen.

SE ACTONA CHAMPIONSHIP HER

Med en helt fænemonal runde og banerekord, 66 slag, skød Nicolai Kristensen fredag enhver modstand ned dagen igennem. En bogeyfri 66’er, seks under par, sendte det unge Holstebro-talent til samlet ni under par, og det var nok til at sikre en sejr med en margin på to slag til svenske Jonathan Åhgren.

– Jeg er så glad. Det er længe siden, jeg har fået en sejr, og det betyder rigtigt meget. At vinde er altid fedt, men at vinde på hjemmebane foran et stort publikum og på den her bane, er helt fantastisk, siger den lykkelige vinder efter sejren.

– Banen her i Holstebro har aldrig stået bedre, og man er stolt over at være fra Holstebro i dag, fortsætter Kristensen, der også sender en morsom hilsen i retning af dagens økonomiske vinder, Jonathan Åhgren.

Vinderkage fra køkkenet i Holstebro Golfklub til dagens helt, Nicolai Kristensen

Vinderkage fra køkkenet i Holstebro Golfklub til dagens helt, Nicolai Kristensen

– Og stort tillykke med pengene til dig, Jonathan, griner Nicolai Kristensen, der nu definitivt har sat en fed streg under, at han hører til blandt de danske amtører, der kan være næste mand på springbrættet, når der tales både Challenge Tour og European Tour.

Jonathan Åhgren løber med førstepræmien på 54.000 kroner, mens Nicolai Kristensen må nøjes med et par fine ECCO sko, tilsat den enorme portion selvtillid, der følger med sejren ved ACTONA Championship.

Mens Nicolai Kristensen som vinder af turneringen blev smidt i vandet efter præmieoverrækkelsen, kunne også navne som Mads Søgaard, Jesper Billing og David Palm glæde sig over vigtige checks i forhold til kvalifikation til European Challenge Tour 2014. 

Martin Ovesen slutter som nummer syv, mens Simon Willer og Christian Gløët også slutter i top-10 som henholdsvis nummer otte og ti.

Der blev sendt LIVE TV fra ACTONA Championship fredag eftermiddag, og programmet kan ses eller genses på www.eccotour.org fra sent fredag eller lørdag formiddag.

Du kan finde resultatet af ACTONA Championship her.

 

 

Comments are closed.