Nicolai Kristensen vandt to gange på ECCO Touren i 2014. Måske kan Nicolai Kristensen se frem til snarligt avancement på OWGR.

Nicolai Kristensen vandt to gange på ECCO Touren i 2014. Måske kan Nicolai Kristensen se frem til snarligt avancement på OWGR.

I løbet af sommeren begyndte man hos Official World Golf Ranking, OWGR, at forberede sig på, at de europæiske Saltelite Tours, herunder ECCO Tour og Nordic Golf League, skulle være en del af verdensranglistesystemet, OWGR.

Det kan betyde, at der allerede fra 2015 uddeles verdensranglistepoint på ECCO Touren.

ECCO Tour julekalender
Hver dag frem mod juleaften, kan du læse spændende nyt omkring 2015-sæsonen, mens du ligeledes hver dag kan vinde præmier på ECCO Tourens Facebook-side. Se alle tidligere vindere her.

Sandsynligheden er stor
– Jeg kan bekræfte, at man fortsat drøfter sagen, og efter at have været i dialog med OWGR for blot få dage siden, ved jeg, at de ikke træffer en endelig beslutning inden det nye år, fortæller ECCO Tourens presseansvarlige, Brian Vester, der dog er positiv.

– Det virker meget realistisk, og jeg tror, at det lykkes. Men der er mange ting, de skal have på plads og tage højde for. Det tyder på, at der udelukkende vil blive point til vinderen af turneringerne. Så altså ingen point til sekundære placeringer, uddyber Vester.

– Snakken går på, at der skal være 1,20 point til vinderen, og selvom det størrelsesmæssigt ikke ligefrem er Major eller WGC lignende point, så synes jeg, at det er rigtigt spændende for vores tour, fortsætter Brian Vester.

Får betydning for alle
Når en spiller optages på verdensranglisten divideres spillerens samlede point med det antal tællende turneringer, han har spillet, dog som minimum med 40 turneringer.

For de større danske stjerner, der til tider optræder på ECCO Touren, vil det nye system også få indflydelse. Turneringen vil nemlig også tælle til koefficienten for navne som Morten Ørum Madsen, Lucas Bjerregaard, Jeppe Huldahl, Lasse Jensen og andre danskere fra større tours, der til tider lægger vejen forbi ECCO Touren.

– Jamen der vil i så fald være tale om, at de spillere skal vinde turneringen for at få de 1,20 point med herfra. Hvis de bliver nummer to, får de 0 point, men turneringen vil fortsat tælle til ranglisten og således påvirke deres gennemsnit negativt. Så det er hårde krav for de drenge, hvis de skal lave overskud på ”bundlinjen”, for så nemt at det altså ikke at vinde en ECCO Tour, slutter Brian Vester.

Nicolai Kristensen som eksempel
Så hvilken betydning ville de nye OWGR-point have haft i 2014 sæsonen? Her kommer et eksempel med Nicolai Kristensen, hvor vi holder hans deltagelse ved Made in Denmark udenfor.

Havde der været 1,20 point til verdensranglisten i 2014 også, så ville Nicolai Kristensen have indspillet i alt 2,40 point via sine to fornemme ECCO Tour sejre.

De 2,40 point skal efterfølgende divideres med ranglistens minimumsturneringer, som er 40.

Det ville have givet Nicolai Kristensen et gennemsnit på 0,06 og en aktuel placering på OWGR som nummer 1.066.

Her ligger danskerne
Du kan se alle OWGR-noterede danskeres placering her.

Du kan finde og læse mere om OWGR her.

Konkurrence:

Hver dag frem til juleaften kan du vinde præmier ved at deltage i en konkurrence på ECCO Tourens Facebook side. Du finder altid informationer om den nyeste konkurrence øverst på Facebooksiden. Deltag her.

Se alle tidligere vindere her

Tagged with:
 

Comments are closed.